Hvorfor føler jeg, at jeg ikke hører til nogen steder?

Hvad er det egentlig, der mangler, når jeg ikke hører til?

At høre til er ikke en stemning, du kan fremkalde. Det er oplevelsen af, at nogen regner med dig. Hjemme i Danmark var du en del af andres selvfølgeligheder. Nogen regnede med dig til noget bestemt, huskede noget, du sagde for mange år siden, og savnede dig, hvis du ikke dukkede op. Derude er du velkommen, og du kan undværes. Begge dele er sande på samme tid, og derfor er følelsen så svær at forklare for nogen, der ikke selv har haft den. Ingen holder dig udenfor. Du bærer bare ikke noget i nogens uge endnu, og det er den tomme plads, mange danskere i udlandet kalder at være rodløs.

Det forvirrende er, at det at høre til ikke følger de ting, der burde skabe det. I 73 interviews med indvandrere i delstaten Utah i USA sagde 58 procent, at de hørte til, 23 procent sagde nogle gange og 19 procent nej, og skillelinjen gik ikke der, hvor man ville tro. Mange med varigt, lovligt ophold følte kun nogle gange eller aldrig, at de hørte til, mens mange uden varigt ophold havde fundet et tilhørsforhold, som papirerne ikke gav dem¹. Forskerne valgte interviewene ud ved at søge efter ordet tilhørsforhold i udskrifterne, gruppen var lille, og Utah er et sted med sit eget religiøse og sociale liv, så undersøgelsen viser veje og ikke tal, man kan tage med sig. Den passer med det, jeg hører fra danskere, der bor ude: Opholdstilladelsen, jobbet og boligen er betingelserne for at høre til. Selve oplevelsen kommer et andet sted fra.

Hvorfor løser det ikke noget at flytte hjem?

Danmark er gået videre uden dig, og den udgave af dig, der passede ind dér, er den, du tog med, da du rejste. Mange har en stille plan i baghånden: Hvis det aldrig lykkes herude, er Danmark stadig hjem. Så tilbringer de to uger hjemme om sommeren og opdager, at snakken ved bordet er rykket videre, referencerne er nye, og den, de er blevet, skal forklares. Planen bar mere, end nogen vidste, og at miste den er et rigtigt tab.

Forskningen i at vende hjem peger samme vej. I en undersøgelse af 248 voksne, der havde boet uden for deres egen kultur og siden var vendt tilbage, var det stærkeste tegn på at falde godt til igen, hvor meget de stadig identificerede sig med den kultur, de kom fra, mens konflikt mellem deres to kulturelle identiteter gik sammen med mere stress, mere angst og en sværere tilpasning². Deltagerne så tilbage på en hjemkomst, der allerede var sket, og undersøgelsen forklarede forholdsvis lidt af forskellene mellem dem, så meget af det, der afgør det, blev ikke fanget. Det nyttige er retningen: Det tunge ligger mindre i afstanden til Danmark end i gnidningen mellem to identiteter, der begge gør krav på dig, og den gnidning følger med, uanset hvilken vej du flytter. Overvejer du at vende hjem, kan du læse om psykoterapi ved hjemkomst til Danmark.

Er det landet, eller er det mig?

Som regel lidt af hvert, og fordelingen betyder mere end dommen. Det land, du bor i, kan give følelsen rigeligt at arbejde med. Vennekredse kan være dannet tidligt og lukkede uden nogen ond vilje, varmen kan være ægte og alligevel tage lang tid om at vise sig, og meget af hverdagen kører på et sprog, du stadig er ved at samle stykke for stykke. Det er vilkår, og de handler ikke om dig.

Den anden mulighed er værd at tage alvorligt i stedet for at vifte væk. For nogle var følelsen af ikke at høre til der, længe før flybilletten. En barndom, hvor du var den, der kiggede på i stedet for at være med, en familie, der flyttede tit, en skole, hvor du altid stod lidt udenfor, en fornemmelse af at være på en anden bølgelængde, der er ældre end nogen landegrænse. Et liv i udlandet giver den fornemmelse en forklaring, der er socialt acceptabel og delvist sand, og derfor er den så let at lade ligge i årevis. Jeg vil ikke sige udefra, hvilken af dem du står i. Det, jeg vil sige, er, at de to kræver forskelligt arbejde, og at spørgsmålet bliver til at svare på forholdsvis hurtigt, når nogen faktisk stiller det sammen med dig.

Hvorfor kommer følelsen af at høre til ikke, når intet er galt?

At høre til bliver bygget af at blive brugt, og meget udlandsliv er indrettet, så ingen har brug for dig. Du kan være vellidt af et dusin mennesker og nødvendig for ingen af dem. Invitationerne kommer, du tager af sted, du hygger dig, og du går hjem uden noget at bære på. Den ensomhed har sin egen form: Der er selskab nok, men ingen forpligtelse.

Det betyder mere, end det lyder. Efter min erfaring er det at høre til ikke en luksus, der kommer, når resten af livet er faldet på plads. Det gør et beskyttende arbejde i et menneske, og selv den mindste udgave af det tæller. Du behøver ikke høre til i hele det land, du bor i. Du har brug for at høre til et sted inde i det, hos nogle bestemte mennesker, der ville mærke det, hvis du forsvandt.

Hvad hjælper, og hvornår er det ikke det rigtige spørgsmål?

Du tænker dig ikke frem til at høre til, og du vinder det ikke ved at være mere interessant. Det kommer af gentagelse og af, at nogen regner med dig. De skridt, der virker, er små og lidt kedelige, og det er en del af grunden til, at mange springer dem over til fordel for den store beslutning om at blive eller flytte hjem.

• Vælg gentagelse frem for variation. Det samme hold, den samme bar, den samme fodboldkamp, samme tid hver uge. Det velkendte er det, der gør en bekendt til en, der lægger mærke til, når du ikke kommer.
• Påtag dig noget lille, som andre er afhængige af. En vagtplan, en fælles køkkenhave, et udvalg, ingen har lyst til at sidde i. At blive en smule besværet på andres vegne bygger et tilhørsforhold hurtigere end noget socialt arrangement.
• Hold op med at gå til optagelsesprøve. Er du hele tiden den mest imødekommende udgave af dig selv, hører det, du vinder, til den udgave, og den er udmattende at holde ved lige og føles ikke som din.
• Lad begge steder være virkelige. En levende forbindelse til Danmark er ikke et svigt af livet derude. De, der prøver at falde til ved at skære det gamle sted af, går efter min erfaring tit i stå.
• Brug det lokale sprog i det helt almindelige. Ikke flydende. Butikken, naboen, den lille snak, du allerede kan klare. Pointen er at være med.

Der er tidspunkter, hvor intet af det her er det rigtige redskab. Har følelsen af ikke at høre til fulgt dig hele livet og ikke kun siden flytningen, er den der også med dine ældste venner og på dit eget sprog, har du holdt op med at forvente at være velkommen nogen steder, eller har tomheden bredt sig til søvn, appetit og det, du plejede at glæde dig over, så er det ikke et flytteproblem med et flyttesvar. At arbejde med det alene bekræfter så tit konklusionen i stedet for at prøve den. Dér giver det mere at tale det igennem med nogen end at lægge endnu en plan. Jeg arbejder på dansk, online over video, hvor du end bor, og ansigt til ansigt i København, når du er hjemme, og du vælger selv. Læs mere om psykoterapi for danskere i udlandet.

Ofte stillede spørgsmål

Er det en grund til at gå i terapi, at jeg ikke føler, at jeg hører til?

Ja, og det er noget, mange danskere i udlandet kommer med. Det handler sjældent kun om geografi, og det bliver som regel til at arbejde med, når det bliver sagt højt i stedet for båret alene.

Vil du sige til mig, om jeg skal blive eller flytte hjem?

Nej, og jeg ville være skeptisk over for en terapeut, der gjorde det. Det, jeg kan, er at hjælpe dig med at se, hvilken del af spørgsmålet der handler om landet, og hvilken del der ville følge med dig i flyet.

Kan jeg gå i terapi på dansk, selvom jeg bor langt fra København?

Ja, sessionerne kan foregå online over video, hvor du end bor. Er du hjemme i perioder, kan vi også mødes ansigt til ansigt i København, og du vælger selv.

Jeg har kun boet herude i 2 år. Er det for tidligt at tage det alvorligt?

Nej, de første år er tit dér, hvor det mest nyttige arbejde bliver gjort. Mønstre, der er 2 år gamle, er efter min erfaring lettere at flytte end dem, der har haft 10 år til at sætte sig.

Skal min partner med?

Begynd alene, hvis spørgsmålet handler om dig, også selvom flytningen var en fælles beslutning. Er følelsen af ikke at høre til begyndt at stå mellem jer som par, kan det arbejdes med for sig eller bagefter.

Er du vokset op mellem flere lande og føler dig hjemløs indeni, kan du læse om min psykoterapi for voksne tredjekulturbørn.

Kilder

1. Soto Saavedra, C., Lopez, J. L., Shaw, S. A. og Gibbs, B. G., Multiple Pathways to Migrant (Non)Belonging in a New Destination Setting, International Journal of Environmental Research and Public Health, 2023
2. Altweck, L. og Marshall, T. C., When You Have Lived in a Different Culture, Does Returning Home Not Feel Like Home? Predictors of Psychological Readjustment to the Heritage Culture, PLOS ONE, 2015

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.