Hvorfor virker stresshåndtering aldrig for mig?

Jeg ved præcis, hvad der ville hjælpe, men jeg gør det aldrig.

Terapi med Mark hjælper dig med at høre, hvad du tror, du ikke må holde op med.

I denne artikel
Site icon

Vælg Parterapi København som foretrukken kilde på Google.

Kort fortalt

Stresshåndtering strander sjældnere på en dårlig metode end på manglende tilladelse til at bruge den. Enhver teknik kræver lidt uindtaget tid, og uindtaget tid er det første, presset tager. Her kan du se, hvorfor rådene preller af, og hvad der flytter sig, når du sænker et krav i stedet for at lægge en vane til.

Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut

Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.

  • Næsten ingen mangler en teknik. Klienter kan remse op, hvad der ville hjælpe, og gør ingenting af det, og netop det spring er dét, vi arbejder med.
  • Stresshåndtering bliver endnu en præstation. Når klienter begynder at give karakter for deres egne vejrtrækningsøvelser, er metoden blevet en del af presset i stedet for en lettelse.
  • Det, der ryger først, siger mest. Rækkefølgen, klienter dropper ting i under pres, viser mig, hvad de opfatter som til forhandling i deres eget liv.

Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.

Hvorfor svigter rådene præcis, når jeg har brug for dem?

Enhver teknik forudsætter lidt luft, og luft er det første, presset tager.

Søvn, bevægelse, grænser, vejrtrækning. Intet af det er forkert. Det hele kræver en mængde uindtaget tid og opmærksomhed, som den stressede udgave af dig ikke har, og derfor kan rådene være indlysende og umulige på én gang. Du har ikke misforstået dem. Du bliver bedt om at betale med en valuta, du er løbet tør for.

Under det ligger noget mere ubehageligt. De fleste kunne godt finde 20 minutter. Det, de ikke kan finde, er tilladelsen. At tage de 20 minutter betyder at beslutte, at noget andet kan vente, og når hvert punkt føles bærende, kan intet vente. Så bliver teknikken aldrig afvist, den bliver bare aldrig lagt ind i kalenderen, og du konkluderer, at problemet er din disciplin.

Hvad er det egentlig, jeg håndterer?

Som regel ikke arbejdsmængden, men hvor meget af dig selv du har lov til at tage ud af den.

Tre forskellige ting kaldes stress, og de flytter sig ikke ens.

  • Kravene. Timer, deadlines, mennesker, listen. Ofte den mindst forhandlelige del, og næsten altid den, folk går løs på først.
  • Din standard. Hvor godt hver ting skal gøres, før du har lov at stoppe. Som regel sat af dig selv og sjældent efterset.
  • Din tilgængelighed. Om du kan nås, og hvor hurtigt du svarer. Normalt til at ændre, og normalt det sidste nogen ændrer.

Det meste af indsatsen går til den første, som er den, der flytter sig mindst. Den anden og tredje producerer en god del af presset, og de kan ændres uden andres accept end din egen. At finde ud af, hvilken af de tre du har kæmpet med, er tit det mest brugbare ved en første samtale.

Hvorfor føles fri ikke som fri?

At forlade skrivebordet er ikke det samme som at forlade arbejdet, og forskellen afgør, om en aften giver noget tilbage.

Du lukker computeren og formulerer svaret færdigt i badet. Kravet er slut. Din optagethed af det er ikke. I en undersøgelse, der fulgte erhvervsaktive i Storbritannien over et år, rapporterede de, der bedre kunne koble mentalt fra arbejdet, mindre angst og større tilfredshed med livet et år senere, og de, hvis frakobling blev bedre i løbet af året, fulgte med op. Den fulgte nogle få hundrede mennesker gennem en usædvanlig periode, hovedsageligt kvinder, og da den er observerende, kan den ikke vise, at frakoblingen er årsagen til forskellen.1

Det, der holder folk optaget efter fyraften, er efter min erfaring sjældent selve arbejdet. Det er en uafsluttet samtale, en uafgjort vurdering af, hvor godt de klarer sig, en bekymring om, hvad én bestemt person tænker om dem. Computeren lukker let. Vurderingen gør ikke, og ingen afstand til skrivebordet lukker den, for den handlede aldrig om skrivebordet.

Tæller fem minutter overhovedet?

Korte pauser gør noget målbart ved, hvordan du har det, og betydeligt mindre ved, hvor meget du når.

En gennemgang, der samlede 22 stikprøver med pauser på 10 minutter eller derunder, fandt små, men konsistente gevinster i energi og fald i træthed, og ingen pålidelig fremgang i præstation samlet set, med tegn på, at reel fremgang i præstation kræver længere pauser efter virkelig krævende arbejde. Kun fire af de 22 undersøgelser blev vurderet til lav risiko for bias, så læs det som antydning frem for afgjort.2

Det er brugbart af en grund, tallene ikke siger. Folk afviser korte pauser, fordi de ikke rykker ved arbejdsmængden, hvilket er rigtigt. Grunden til at tage en alligevel er, at den ændrer, hvordan den næste time føles, og hvordan den næste time føles, er det meste af det, du faktisk lider under. Arbejdsmængden er anledningen. Timen er oplevelsen.

Hvad ville jeg ændre først, og hvornår er håndtering ikke nok?

Sænk ét krav i stedet for at lægge én vane til.

At lægge en vane til en fyldt uge er grunden til, at de fleste forsøg dør om onsdagen. At fjerne et krav koster ingenting og frigør den samme tid.

  • Vælg den mindste ting, du gør for godt. Beskeden, der får tre udkast. Sænk netop den med vilje, og se, hvad der sker, hvilket som regel er ingenting.
  • Gør ét hul uopnåeligt. Ikke hele aftenen. 40 minutter med telefonen i et andet rum, på et tidspunkt du vælger, frem for det der er tilbage.
  • Giv dagen en afslutning. Sig højt, hvad der er uafsluttet, og hvad der venter til i morgen. Usagt bliver det hængende og følger med hjem.
  • Hold op med at give karakter for din stresshåndtering. I samme øjeblik det bliver noget, man skal være god til, er det blevet endnu en standard at komme til kort over for.

De forslag forudsætter, at presset er højt, og at formen på dit liv grundlæggende er sund. De er de forkerte værktøjer, hvis arbejdsmængden reelt er umulig frem for dårligt afgrænset, hvis presset kommer fra dit parforhold frem for dit arbejde, eller hvis det, du kalder stress, har ligget der stabilt et år eller mere uanset hvor travlt du har haft. Så køber bedre håndtering mest af alt tid, og et andet spørgsmål er værd at lægge frem: hvad holder du oppe, og hvad koster det dig at blive ved med at holde det.

Er det spørgsmål det levende, giver psykoterapi i København dig et sted at lægge det ordentligt frem, og terapi mod tankemylder passer, hvis hovedet aldrig falder til ro. Jeg arbejder både online og ansigt til ansigt, og du kan begynde med en session eller et gratis opkald på 30 minutter.

Ofte stillede spørgsmål

Kan terapi mindske min stress, eller kun hjælpe mig med at bære den?

Begge dele, men ikke i den rækkefølge. Meget af det, der ændrer sig tidligt, er, hvor meget af presset du selv lagde oveni, og det er en reel mindskning frem for en mestringsstrategi.

Lærer du mig teknikker?

Nogle, hvor de passer, men jeg rækker dig ikke et sæt øvelser og kalder det arbejdet. Hvis en teknik bliver ved med at glippe, er det netop dét, der interesserer mig: hvorfor den glipper for dig.

Hvor lang tid går der, før noget føles anderledes?

Ethvert tal, jeg gav dig, ville være opfundet, for det afhænger af, hvad stressen hænger fast i. Det, der plejer at flytte sig før arbejdsmængden, er, hvad arbejdsmængden koster dig.

Er det den rigtige slags terapi ved arbejdsrelateret stress?

Ved stress, der er begyndt at ændre, hvordan du har det til daglig, er individuel psykoterapi et solidt sted at begynde. Kommer det meste af presset hjemmefra frem for fra arbejdet, så sig det i den første samtale, og formen kan afgøres derfra.

Hvad hvis jeg ofte må aflyse på grund af arbejde?

Sig det fra begyndelsen frem for at lade det blive opdaget i uge tre. En hyppighed, du faktisk kan holde, er mere værd end en ideel, du ikke kan.

Kilder

  1. Psychological detachment from work predicts mental wellbeing of working-age adults: findings from the Wellbeing of the Workforce prospective longitudinal cohort study. PLOS ONE, 2025.
  2. Give me a break! A systematic review and meta-analysis on the efficacy of micro-breaks for increasing well-being and performance. PLOS ONE, 2022.

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.

I denne artikel

Har du brug for støtte?

Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut og EFT-parterapeut med praksis på Møntergade i det indre København. Hvis artiklen rammer noget, du står i, er et første opkald på 30 minutter gratis og helt uforpligtende.

Masterclasses for par

Tre sessioner på to timer om ét fokus, som I vælger sammen. I begynder med et gratis opkald på 30 minutter.

Site icon

Vælg Parterapi København som foretrukken kilde på Google.

Læs også

Picture of Mark Colclough

Mark Colclough

Mark Colclough, MA, er psykoterapeut og parterapeut og har praktiseret siden 2004. Han arbejder med emotionsfokuseret parterapi og tilknytningsteori. Sessioner på dansk og engelsk.

Kan du genkende noget af dette?

Du er velkommen med det, der er svært at sætte ord på. Vi kan undersøge det sammen.

Få inspiration til dine relationer

Tilmeld dig og få mine tanker om følelser, kommunikation og parforhold direkte i din indbakke. Ingen spam, og du kan altid framelde dig.

Bestil et opkald

Skriv dine oplysninger herunder, så ringer jeg dig op hurtigst muligt. Jeg bruger oplysningerne til at svare på din henvendelse, aftale det praktiske og, hvis du har lyst, finde en tid i klinikken på Møntergade eller online. Når du bestiller et opkald, bliver din e-mailadresse også tilmeldt min mailingliste. Undlad at skrive følsomme detaljer i beskeden.

Når du klikker på knappen, kommer din e-mailadresse på min mailingliste. Læs mere i privatlivspolitikken.

P.S. Jeg ringer til dig om lidt!