Hvorfor kan min svigerfamilie ikke lide mig?

Kan de ikke lide dig, eller ved de ikke, hvad de skal stille op med dig?

Det meste af den kulde, man møder fra en svigerfamilie, er en familie, der fortsætter, som den altid har gjort, uden endnu at have fundet en plads til den, der kom sidst. Når du er dansker i en familie i et andet land, er der dobbelt så meget, de ikke ved, hvad de skal gøre med.

• Se, hvordan de behandler andre nytilkomne. Får alle svigerbørn den samme behandling, har familien en stil, og du er inde i den.
• Tæl de direkte afvisninger. Modvilje siger nej til ting. Afstand når bare aldrig at spørge.
• Læg mærke til, hvem der lægger planerne. I de fleste familier gør én person det, og at stå uden for den persons liste er endnu ikke en dom over dig.

2 ting flytter et forhold til svigerfamilien, og ingen af dem er din indsats. At få at vide med rene ord, at man er accepteret, hænger sammen med et bedre forhold, og at føle sig som en del af familien hænger sammen med, hvor tilfreds man er med sine svigerforældre¹. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer fra nygifte, så den viser en sammenhæng og ikke, hvad der kommer først.

Hvorfor ender du længere ude, jo mere du prøver?

Anstrengelse, der kommer af uro, bliver læst som uro, og den koster dig den selvfølgelighed, der ville lade dem se dig.

Du kommer med noget, du selv har lavet. Uroen sidder under ribbenene den første halve time, stemmen bliver mindre end normalt, og du svarer i korte sætninger, fordi lethed og humor er forsvundet sammen med dit modersmål. Først i bilen bagefter tager tanken form: de vil ikke have mig her. Ønsket om at blive lukket ind og ønsket om at holde op med at have brug for det skiftes til at fylde den samme aften. Fra den anden side af bordet så man en, der havde bagt en kage og ikke så ud til at have lyst til at være der.

Der er noget værd at beskytte i tilbagetrækningen. Når du træder et skridt tilbage, slipper du for at bede om noget, du forventer at få nej til, og din partner slipper for at skulle vælge. Begge dele er værd at holde op mod det, der faktisk skete sidst, frem for at afgøre det på forhånd: hvem talte til dig først, hvad spurgte de om, og fulgte nogen op på det?

Hvorfor bliver det værre ved familiens bord?

En familiesammenkomst kører på en fælles historie, du ikke har, og på et sprog, der er dit andet eller tredje.

• Den indforståede tone. Årtiers referencer, kælenavne og gamle uenigheder passerer på en halv sætning, og intet af det bliver forklaret.
• Opgaverne. Alle ved, hvilken stol de tager, og hvilken del af måltidet de bærer ind, og ingen tænker på at fortælle dig det.
• Sproget. Et bord, der begynder på engelsk for din skyld, glider tilbage til familiens eget sprog inden for en time. Det er træthed, der tager den nemme vej.

Intet af det er rettet mod dig, og alt af det rammer dig. Det trin, der er værd at holde øje med, er springet fra det, der skete, til det, det betød: et bord, der skifter sprog, er et rum fuldt af trætte mennesker, ikke et bevis på, hvad familien mener om danskere. Hold op med at behandle sammenkomsten som stedet, hvor din plads bliver afgjort, for det er det sværeste rum at blive accepteret i.

Hvad er din partners del af det her?

Din partner er den eneste, der har en stemme i begge familier, og tavshed derfra bliver hørt som enighed af begge sider.

• Hvem beder om forandringen. En anmodning fra deres eget barn bliver hørt som familiens sag, mens den samme anmodning fra dig bliver hørt som en klage udefra.
• Hvem forklarer fraværet. Er det dig, der undskylder for en søndag, I ikke kom, bærer du deres familie for dem.
• Hvem stopper bemærkningen. En kommentar, din partner lader stå, bliver hørt af rummet som en tilladelse.

Svigerbørn, der er usikre på, hvor de står, og som oplever, at deres partner blander sig, undgår flere emner, når de taler med svigerfamilien, og jo mere de lader være usagt, jo mindre tilfredse er de med de forhold². Det hele blev målt på ét tidspunkt, så hvad der kom først, er ikke afklaret. Det, jeg selv lægger mærke til, er, at de emner, ingen tager op, er dem, der holder alle i uvished.

Hvordan ændrer I det?

Hold op med at arbejde på svigerfamilien, find ud af, hvad I 2 vil, og handl så som et par.

• Nævn én ændring i én sætning. Jeg vil gerne høre om planerne, når du gør. Ikke en liste og ikke en vurdering af hans mor.
• Din partner bærer det til sin egen familie. Ikke et fællesmøde og ikke en mail fra dig. Deres forældre, deres snak.
• Aftal ankomst og afgang, før I tager af sted. Beslut begge dele jer 2 imellem, og hold fast i dem, uanset hvad rummet gør.
• Svar på bemærkningen samme dag. Én enkel sætning i øjeblikket gør mere end 3 måneders formulerede svar bagefter.
• Hold op med at gå til optagelsesprøve. At tage mere med, lave mere mad og prøve hårdere køber ingenting og slider dig op.

Det hele afhænger af, at din partner siger sætningen, og mange gør det ikke i første omgang, fordi det koster dem noget hos mennesker, de har forholdt sig til hele livet. Sig den pris højt jer 2 imellem i stedet for at tage den som bevis på, at de er ligeglade. Når de siger den, er det første, der ændrer sig, måden I 2 håndterer søndagene på, ikke måden familien opfører sig på.

Når din partner ikke vil sige noget til sin egen familie, eller siger det og så tager deres parti i rummet, når skridtene ikke længere frem til problemet, for vanskeligheden er flyttet fra familien til jer 2. Så er parterapi, eller individuel terapi hvis din partner ikke vil med, til mere nytte end endnu et år med søndage. Jeg tilbyder sessioner både ved fremmøde på Møntergade i København og online over video, og du vælger selv, hvad der passer, når du bor langt fra Danmark. Det, der stadig står åbent, er, om familien er langsom eller lukket, og nogle gange er et års erfaring den eneste måde at finde ud af det på. Læs mere om parterapi for danskere i udlandet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan terapi hjælpe, hvis min svigerfamilie aldrig vil komme med til en session?

Ja, for arbejdet foregår med dig og din partner og ikke med hans eller hendes forældre. Det, der bliver besluttet, er, hvem der siger hvad til hvem, og hvad I 2 gør, når det ikke går godt.

Skal jeg tage min partner med, eller starte alene?

Tag din partner med, hvis det, der går i hårdknude, er, hvad de vil sige til deres familie. Start alene, hvis det, du mest har brug for, er at holde op med at føle dig bedømt hver søndag, og tag dem med senere.

Min partner siger, at jeg forestiller mig det. Giver terapi så mening?

Ja, og netop her gør terapi en forskel, fordi en tredje person kan rumme 2 beretninger uden at skulle dømme mellem dem. Jeg arbejder med det, I hver især har lagt mærke til, og ikke med, hvem der har ret.

Hvad sker der i en session om noget som det her?

Jeg beder om detaljerne fra én nylig lejlighed frem for hele familiens historie. Derfra bliver I 2 klarere på, hvad I vil have ændret, og hvem der skal bede om det.

Kan jeg gå i terapi hos dig, når jeg bor i udlandet?

Ja, sessionerne kan foregå online over video, uanset hvor du bor, eller ved fremmøde i København, når du er hjemme. Du vælger selv, hvad der passer bedst.

Føler du dig holdt udenfor af din partners familie, kan jeg hjælpe dig med at finde fodfæste og beslutte, hvordan du vil svare, i psykoterapi for danskere i udlandet.

Kilder

1. Morr Serewicz og Canary, Assessments of disclosure from the in-laws: Links among disclosure topics, family privacy orientations, and relational quality, Journal of Social and Personal Relationships, 2008
2. Mikucki-Enyart og Caughlin, Integrating the Relational Turbulence Model and a Multiple Goals Approach to Understand Topic Avoidance During the Transition to Extended Family, 203 svigerbørn, tværsnitsstudie, Communication Research, 2018

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.