Kan terapi virke, når den ikke foregår på dansk?

Hvorfor lyder det værste år i dit liv så roligt på engelsk?

Dit andet sprog kom ind i dit liv gennem færre rum end dit danske, så det har mindre hængende ved sig. Du fortæller om året, hvor alt faldt fra hinanden, på præcist og velordnet engelsk og mærker næsten ingenting imens. Så dukker en enkelt sætning op på det dansk, din mormor talte, og halsen snører sig sammen om den. Fakta er de samme. Det, der har ændret sig, er, hvor meget af dig ordene er forbundet med. Sådan forstår jeg det: Følelsesord på modersmålet har mere selskab. De er lært i flere situationer og brugt på flere måder, så hvert af dem trækker mere med sig.

Det har intet med ordforråd at gøre. Du kender ordet præcist, og præcisionen er en del af problemet. Du mødte det i undervisning, på arbejdet og i forsigtig snak med fremmede, mens det samme ord på dansk rummer et køkken, en skolegård, en begravelse og alt, hvad der er sket siden. Det ene er korrekt. Det andet er ladet.

Hvad gør kroppen, når du skifter sprog?

Følelsen kommer, før du har besluttet noget som helst. Noget i timen rammer dig, brystet strammer, eller øjnene svier, og først derefter leder du efter ord. På dansk sker søgningen næsten med det samme. På et senere sprog bliver den en opgave, du kan mærke dig selv løse.

• Følelsen er ikke mindre. Den lander med fuld styrke i brystet, kæben og maven.
• Det er i søgningen, afstanden opstår. De sekunder, du bruger på at finde det engelske ord, er sekunder, hvor du tænker over følelsen i stedet for at være i den.
• Den sætning, du siger, er tredje udgave. Du mærkede det, du satte ord på det, og så skar du det ned til de ord, du havde til rådighed.

Derfor er en velformet sætning på et senere sprog ikke et bevis på ro. Den er et bevis på, at du havde tid.

Hvornår gør afstanden dig en tjeneste?

Afstanden gør gavn, når et minde stadig er for varmt til at tage direkte fat i. Mange begynder med at undskylde, at de ikke arbejder på dansk, og det har de ingen grund til. Et sprog, der holder mindet lidt længere væk, er nogle gange det eneste, hvor den første sætning overhovedet bliver sagt. Klienter fortæller mig ting på engelsk, som de aldrig har sagt til nogen på noget sprog, og engelsken er en del af grunden til, at det kan siges: Det var ikke der, skammen blev lagt ind.

Det, der betyder noget klinisk, er, om du vælger det køligere sprog eller bor i det. At bruge det med vilje i en del af en time for at få den første sætning ud er arbejde. At være flyttet ind i det for mange år siden og aldrig være kommet tilbage er noget andet, og det er sjældent synligt for den, det gælder.

Hvornår skjuler dit gode engelsk dig for din egen terapeut?

Det skjuler dig i det øjeblik, du lyder fattet og ikke er det. Din terapeut hører en rolig stemme og en velbygget sætning og går videre, og du lader det ske, lettet og skuffet på samme tid.

• Flydende tale ligner fatning. En terapeut, der ikke ved, at du arbejder på dit andet eller tredje sprog, tager den rolige overflade for gode varer.
• Timen bliver til forklaring. Omhyggelig, velorganiseret tale gør det lettere at beskrive en følelse end at have den.
• Det koster dig mere. En time med præcist følelsesmæssigt arbejde på et senere sprog tager mere ud af dig end den samme time på dansk. Sig det, når du begynder at blive træt.
• Indefra føles det ens. At gemme sig i et sprog og bare at tale et sprog kan ikke skelnes fra hinanden, mens du gør det.

Det, et senere sprog flytter, er din måde at håndtere en følelse på, mere end selve følelsen. Da folk blev spurgt, om de ville skubbe en mand ned fra en gangbro for at redde 5 andre, svarede 18 procent ja på deres modersmål og 44 procent på et fremmedsprog¹, og det tolkes som et svagere følelsesmæssigt træk på fremmedsproget. Alligevel vakte ubehagelige billeder lige så stærke negative følelser på andetsproget som på modersmålet² i et forsøg, hvor 22 af 37 deltagere indgik i analysen, og resten blev sorteret fra, blandt andet fordi de reagerede for svagt på deres modersmål. Ingen af delene fandt sted i et terapirum. Sammen fortæller de mig, at afstanden viser sig i det, du beslutter, og ikke i det, du føler.

Hvad sker der, når I skændes på et sprog, som kun den ene af jer er født med?

Er du gift med en, der ikke taler dansk, foregår jeres sværeste øjeblikke på hendes sprog, hans sprog eller et tredje, I begge har lært. I begge tilfælde er mindst én af jer en smule dæmpet, og ingen af jer ved hvor meget. Den, der sidder tættest på sit modersmål, har mere plads i en svær snak: flere ord, mere tempo og mere præcision netop dér, hvor præcisionen tæller. Den fordel er ingens skyld, og den fordeler sig ikke jævnt. Den, der bærer den tungeste ende, er som regel den, der bliver stille først.

Når det præcise ord ikke kommer, griber du et, der ligger tæt på. Din partner svarer på den sætning, du ikke mente, du føler dig overset uden at kunne sige, hvor det gik galt, og svaret kommer tilbage på det samme omtrentlige sprog. To eller tre replikker senere skændes I om noget, ingen af jer har sagt.

Under det hele kører noget andet. Du vil have, at din partner forstår det helt præcist, og samtidig er du lettet, når den grove oversættelse lader jer begge komme videre. Begge dele er der på én gang, og derfor ender de skænderier ofte i en våbenhvile, der ikke afgør noget.

Det hjælper at beslutte på forhånd, hvad der skal ske, når et ord forsvinder: en pause frem for et gæt og lov til at sige sætningen på dit eget sprog først og oversætte bagefter. Læs mere om parterapi for par med forskellig nationalitet.

Hvordan får du terapi på et andet sprog til at nå det, du kom for?

Fortæl din terapeut om dine sprog i den første session, og brug dansk, når det er dansk, der rummer det rigtige ord.

• Nævn dine sprog. Sig, hvilke du taler, og at din barndom foregik på dansk.
• Nævn de private. Sig, hvilket sprog du drømmer, tæller, bander og beder på.
• Fortæl om tidligere terapi. Sig, om du har gået hos en terapeut på et andet sprog, og hvordan det var.
• Læg en plan for, når ordene slipper op. Aftal, hvad din terapeut skal gøre, når ordet ikke kommer.
• Sig den vigtige sætning to gange. Én gang på arbejdssproget og én gang på dansk, også selvom din terapeut ikke forstår det, og sig så, hvad der ændrede sig i dig.
• Skift midt i sætningen. Hvis det danske ord er det præcise, så brug det, og oversæt bagefter. Det er i skiftet, at noget når frem.

Alt det forudsætter, at du ved, hvilket sprog du er i og hvorfor, og det gør ikke alle. Et senere sprog, der er blevet et sted at bo frem for et sted at tale fra, er svært at se indefra, og det kræver et andet menneske at opdage det sammen med dig. Og skridtene er det forkerte redskab, hvis vanskeligheden viser sig ikke at handle om sprog: Det, der ligner et oversættelsesproblem, er nogle gange en gammel vane med at holde folk på en fast afstand, på alle de sprog, du har. Hvilken af delene du står i, kan jeg ikke sige herfra. Jeg arbejder på dansk og engelsk, både ansigt til ansigt i København og online via video, og du vælger selv, hvad der passer dig. Læs mere om psykoterapi for danskere i udlandet.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg vælge en terapeut, der taler dansk, eller en, jeg kan begynde hos der, hvor jeg bor?

Et fælles modersmål er en reel fordel, men måden, terapeuten håndterer dine sprog på, betyder mere end hvilke sprog vedkommende taler. Spørg en terapeut, du overvejer, hvad vedkommende gør, når en klient løber tør for ord.

Hvad skal jeg fortælle en ny terapeut om mine sprog?

Sig, hvilke sprog du taler, hvilket din barndom foregik på, og hvilket du ville gribe efter, hvis du blev bange. Det tager et par minutter af den første session og ændrer, hvordan alt bagefter bliver hørt.

Gør det noget, hvis jeg skifter til dansk midt i en session?

En terapeut, der er vant til klienter med flere sprog, vil tage imod det, fordi skiftet markerer det sted, hvor noget virkeligt er nået frem. Sig sætningen på dansk først, og fortæl så, hvad den engelske udgave udelader.

Hvad gør jeg, hvis jeg tror, jeg gemmer mig bag mit engelsk i terapien?

Sig mistanken højt i sessionen, for det at sætte ord på den afhænger ikke af, at du har ret. Så kan din terapeut holde øje med mønsteret sammen med dig i stedet for at tage dit flydende sprog for gode varer.

Virker det online, eller skal jeg sidde i rummet?

Begge dele kan bruges til arbejde på flere sprog, og rummet giver terapeuten lidt mere af det, du siger uden ord. Jeg arbejder på dansk og engelsk, ansigt til ansigt i det indre København og online via video, og valget er dit.

Bor du i udlandet og savner at tale dit eget sprog, så læs om min psykoterapi for danskere i udlandet eller om parterapi for par med forskellig nationalitet.

Kilder

1. Costa and colleagues, Your morals depend on language, PLOS ONE, 2014
2. Morawetz and colleagues, Second language use facilitates implicit emotion regulation via content labeling, Frontiers in Psychology, 2017

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.