Hvorfor sårer små ting os så meget på tværs af kulturer?

Hvorfor lander noget så lille som en fornærmelse?

I læser hinanden med en regelbog, I lærte længe før I mødtes, og læsningen går hurtigere end tanken.

Din partner bliver stille midt i en uenighed. Sårheden kommer først, så varmen i brystet og trangen til at sige noget skarpere, og først bagefter tanken om, at hun eller han har lukket af for dig. Det var, hvad tavshed betød i det hjem, du voksede op i. I din partners betød den måske, at nogen var ved at finde ud af, hvad de mente, og gerne ville have lov at gøre det i fred. Den ene rakte ud, den anden holdt en pause, og I har begge allerede besluttet, hvad pausen betød.

Det, der stikker, er, at du selv valgte det. Den livlighed, den direkte varme, den store familie, der altid var der: det var et frisk pust, da I mødtes, og nu føles det som larm og indblanding ved køkkenbordet. Eller omvendt, hvis det var roen hos din partner, du faldt for. Du opdager, at du beder din partner om at blive mere som dem, du rejste fra, mens du stadig vil have det, der gjorde din partner anderledes.

Hvilke forskelle er det egentlig, der skaber problemerne?

Sjældent maden eller højtiderne og næsten altid de usagte regler om tid, familie, konflikt og penge.

• Tid. Hvor sent er uhøfligt, hvor længe i forvejen skal man invitere, og er en aftale en aftale eller en hensigt?
• Familie. Hvor tit besøger man dem, hvem får det at vide først, og kommer en forælder med en oplysning eller en ordre?
• Konflikt. Er en hævet stemme hverdag eller katastrofe, og er tavshed en pause eller en straf?
• Penge. Hvem ejer hvad, hvad deler man, og hvad tæller stille og roligt som en tjeneste?

Ingen af dem blev nogensinde aftalt. De blev suget ind, og derfor føles det som en fornærmelse og ikke som en ulejlighed, når en af dem bliver brudt, og derfor kommer skænderiet bagefter til at handle om respekt.

Er det kulturen, eller er det min partner?

Kultur forklarer formen på en vane. Den forklarer ikke, hvorfor din partner ikke vil se på vanen sammen med dig.

Du finder ud af det ved at beskrive vanen højt. En vane, nogen aldrig har behøvet at tænke over, tåler at blive sat ord på: de bliver overraskede, lidt nysgerrige og villige til at kigge på den med dig. Noget, de beskytter, bliver i stedet forsvaret, og emnet lukker. Hvis vennerne og søskendene gør præcis det samme uden at tænke over det, ser du på en norm og ikke på en beslutning, der er rettet mod dig.

Og så er der sætningen, der afslutter snakken. Sådan er de bare hernede kommer, når emnet er blevet ubehageligt, og den kan lige så godt komme fra din partner som fra dig: Sådan er vi danskere bare. Nationalitet er en dårlig forklaring på, hvorfor et menneske ikke vil tale med et andet. Jeg ville holde spørgsmålet åbent frem for at afgøre det, for den samme adfærd kan være en norm den ene måned og en måde at holde dig på afstand den næste.

Hvorfor er det mig, der bærer mest af flytningen?

Den af jer, der forlod sit land, betaler med sprog, arbejde og venskaber, og den, der blev, beholder alle tre. Bor I i din partners land, er det dig.

• Sprog. Hver aftale, hver joke og hvert skænderi foregår på dit andet sprog, og dansk har du mest for dig selv.
• Arbejde. En karriere starter forfra et trin under, hvor den stoppede, på et arbejdsmarked, der ikke kan læse dit gamle CV.
• Venskaber. Din partner har stadig dem, de voksede op med, og du bygger op fra bunden i en by, hvor det tager år.

Ubalancen ligger i selve situationen og tilhører ingen af jer, og derfor bliver den ikke sagt højt. Usagt hober den sig op: bitterhed på den ene side, uforståenhed på den anden. Det er svært i sig selv at blive regnet med, for at have brug for at blive passet på føles værre end at være træt, så du taler regnestykket ned og bliver ved med at betale det. Sig det højt alligevel, og læg så noget tilbage med vilje: en time på dansk, en tur hjem til Danmark, en aften med din familie på video. Det forslag er min kliniske vurdering og ikke et forskningsfund.

Hvad sker der, når andre behandler jer som et usædvanligt par?

At blive behandlet som et sjældent par lærer jer at holde parforholdet og kulturen i hvert sit rum, og det er parforholdet, der betaler.

Det begynder småt. Spørgsmålet om, hvor du kommer fra, stillet én gang for meget. Svigerfamilien, der taler hen over dig og tilbage til din partner. Og derhjemme i Danmark: familien, der spørger, hvornår I flytter hjem, som om det andet land var en omvej. Det, du mærker, er træthed og ikke harme, og træthed er let at lade være med at nævne. Så bliver du ét menneske sammen med din partner og et lidt andet ved dine forældres bord, når du er hjemme på besøg.

Par, der føler sig udstødt, holder parforholdets identitet adskilt fra den kulturelle eller føler sig tvunget til at vælge mellem dem, og begge dele hænger sammen med et dårligere parforhold for begge parter¹. Det er en sammenhæng og ikke et bevis for, hvad der kommer først. Den partner, ingen stiller spørgsmål til, mister lige så meget som den, der bliver ved med at blive spurgt, og er den sidste til at opdage det.

Hvordan får vi det til at fungere på tværs af kulturer?

Hold op med at skændes om adfærden, og begynd at sige reglen bag den højt, én regel ad gangen.

• Sig din egen regel højt. I min familie ringer man, før man kommer. Hver af jer siger sin, og ingen forsvarer den endnu.
• Beslut reglen for jeres hjem. Ikke en aftale, der dækker alt. En beslutning om netop den her, aftalt, så I begge husker det.
• Læg noget tilbage til den, der flyttede. Sproget, maden, menneskerne. Et ugentligt forslag og ikke en ordination.
• Bliv enige jer to imellem, før nogen af familierne hører om det. Fortæl dem det så sammen.
• Skriv reglen om, når livet ændrer sig. Et barn, et nyt job eller en forælder, der bliver syg, nulstiller de fleste af dem.

Intet af det beder den ene af jer om at bøje sig mere. Par i den situation fortæller, at åbenhed og fleksibilitet hjælper dem, og at følelser er sværest at få over, når man ikke deler modersmål². Oversigten bag det bygger mest på interviewstudier fra vestlige lande, så det er beretninger og ikke beviser. At bøje sig uden at blive forstået giver et stille regnskab og ikke en forandring.

Rådene når ingenting, hvis en af jer ikke vil sige sin regel, eller holder regnskab med, om den anden følger den. Hvis den samme uenighed har overlevet alle jeres forsøg, er I bedre hjulpet af at sidde i rummet sammen. EFT, emotionsfokuseret parterapi i Leslie Greenbergs forstand, er bygget til netop det: at komme ind under det, hver af jer gør i det øjeblik, I føler jer uden for rækkevidde. Det, der bliver hængende, er, hvor meget af afstanden der er kultur, og hvor meget der er en ældre frygt for at blive kendt.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi komme begge to, eller skal jeg komme alene først?

Begge dele kan fungere, og hvad jeg foreslår, afhænger af, om det svære ligger mellem jer eller i en af jer. Gentager skænderierne sig i samme form, så begynd sammen, og vil du finde ud af, hvad flytningen kostede dig, så kom alene.

Kan vi gå i terapi sammen, når vi bor i udlandet?

Ja, sessionerne kan foregå online på video, hvor I end bor, eller i rummet i København, når I er i Danmark. Mange par blander det, og I vælger selv.

Min partner taler ikke dansk. Kan terapien så foregå på engelsk?

Ja, jeg arbejder på både dansk og engelsk, og ingen af jer behøver at tale på det andet sprog end det, I er trygge i. Det er godt at sige tidligt, hvis et ord betyder noget andet for dig end for din partner.

Min partner tror, at parterapi er for par, der er ved at gå fra hinanden. Hvad gør jeg?

Inviter til ét møde med et spørgsmål, din partner gerne vil have svar på, og ikke til et forløb. Et gratis afklarende opkald på 30 minutter kræver mindre end en session, og beslutningen bagefter er stadig jeres.

Hvordan ved jeg, om parterapi er den rigtige hjælp?

Parterapi passer, når det svære viser sig mellem jer, og I begge vil have det set på. Vil den ene mest have den anden rettet, eller er den egentlige vægt sorgen over det land, du forlod, så begynd alene.

Trækker jeres to kulturer i forholdet, og bor I uden for Danmark, arbejder jeg med det i parterapi for danskere i udlandet, online eller i København.

Kilder

1. Yampolsky, M. A. m.fl., Divided together: how marginalization of intercultural relationships is associated with identity integration and relationship quality, Social Psychological and Personality Science, 2021
2. Yurtaeva, E. og Charura, D., Comprehensive scoping review of research on intercultural love and romantic relationships, Journal of Social and Personal Relationships, 2024

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.