Hvad gør jeg med en følelse, der er så stor?

Hvorfor bliver en følelse så stor?

Fordi den blev afbrudt, før den var færdig, og en ufærdig følelse beholder sin fulde størrelse, mens den venter. Størrelsen er ikke et bevis på, at der er noget galt med dig. Den viser, hvor meget der hænger ved det, der lige har åbnet for den.

Så tager en bemærkning på arbejdet hele din aften, og du bruger aftenen på at gå bemærkningen igennem på jagt efter den del, der kunne retfærdiggøre størrelsen. Du finder den ikke der. Bemærkningen var en dør. Det, der kom igennem den, havde stået bag døren i årevis. Derfor ser din reaktion helt ude af proportioner ud for den, der ser på, og passer præcis til dig.

Hvad koster det egentlig at presse den ned?

At holde en følelse nede holder den præcis, hvor den er, og prisen bliver betalt i timerne omkring den. Prisen er udramatisk, og derfor bliver den ikke bemærket. Den kommer som en aften, der tog mere ud af dig, end aftenen gav grund til, som irritation over noget småt, som en krop, der ikke vil falde til ro om natten. Lukker du for én følelse, lukker du for de andre med, og det er der, den fladhed, klienter beskriver, kommer fra: varmen forsvinder gennem den samme ventil som sorgen.

I en undersøgelse, der fulgte 278 studerende gennem deres første tid på universitetet, rapporterede de, der undertrykte deres følelser mere, mindre støtte fra nye venner, mindre nærhed og lavere social tilfredshed¹. Undertrykkelsen blev målt og ikke tildelt, så undersøgelsen viser det selskab, undertrykkelse holder, uden at bevise, at den skaber ensomheden. Retningen betyder mindre end genkendelsen: den vane, der holder dig samlet, er den samme vane, der holder folk på en afstand, du aldrig bad om.

De klienter, der er bedst til det her, lærte det tidligt, i et hjem, hvor følelsen ikke var velkommen. John Bowlby beskrev, hvordan et barn, hvis uro ikke bliver mødt med trøst, holder op med at signalere uroen, og hvordan det at lade være bliver lige så automatisk som at trække vejret. Det er værd at sige ligeud. Evnen var ikke en fejl fra din side, den var den bedste løsning, der var dengang, og byrden i det hjem lå ikke lige på alle. Tilbage er en evne, der stadig kører længe efter det hjem, den blev bygget til.

Hvad gør min krop, mens det sker?

Følelsen er i kroppen, før den når din tænkning, og kroppen er der, hvor den kan findes. Klienter, der ikke kan sige, hvad de føler, kan næsten altid sige, hvor de føler det. Det er nok at begynde med.

• Den har et sted. Bryst, hals, mave, kæbe. Stedet er bestemt, og det bliver, hvor det er, når du først har fundet det.
• Den har en form. Stram, tung, varm, hul, sitrende. At beskrive formen gør en tilstand til noget, du kan tale til.
• Den har en retning. Skubbe væk, komme nærmere, holde stille, komme ud. Den bevægelse, den vil, peger på behovet under den.

I EFT, emotionsfokuseret parterapi, udviklet af Leslie Greenberg, bliver en følelse set som information om et behov og ikke som en fejl, der skal rettes, og den forståelse holder lige så godt for en følelse, du har alene. Spurgt på den måde holder spørgsmålet op med at være, hvordan du slipper af med den, og bliver til, hvad du mangler.

Hvorfor bliver en følelse mindre, når jeg sætter navn på den?

Fordi det at sætte ord på den ændrer, hvad din krop gør med den, og det virker, uanset om du tror på det. Det er den del, klienter har sværest ved at acceptere, lige indtil første gang de gør det foran mig og mærker faldet.

At sætte ord på en følelse dæmper hjernens alarmreaktion på den. I en hjerneskanningsundersøgelse faldt aktiviteten i amygdala, når deltagerne satte navn på følelsen i et billede, frem for at beskrive det på andre måder². Det er et laboratoriefund om billeder og ikke om et helt liv, men det passer med det, jeg ser: hvor præcist ordet sidder, ser ud til at betyde noget.

Derfor gør jeg har det skidt meget lidt, mens jeg skammer mig gør meget. Skidt er en kategori. Skam er en adresse, og en adresse er et sted, du kan gå hen.

Hvordan bearbejder jeg en følelse, der allerede kører?

Du bliver hos den længe nok til at finde den, give den et præcist navn og sige, hvad den vil, før du beslutter, hvad du gør ved den. Rækkefølgen betyder noget. En beslutning, der bliver taget, mens følelsen endnu ikke har et navn, er næsten altid en beslutning om at komme væk fra følelsen.

• Stop op, og find den. Før du sætter navn på noget, så find ud af, hvor i kroppen den sidder, og hvor meget plads den tager.
• Giv den ét ord. Ikke stresset, ikke fint, ikke underligt. Såret, bange, skamfuld, rasende, ensom, sørgende.
• Sig, hvad den handler om. Én hel sætning, højt eller skrevet ned: jeg føler det her, om det der. Ikke et resumé.
• Lad den løbe til ende. En følelse med et navn stiger, topper og falder, og faldet kommer af sig selv, hvor stigningen ikke er blevet afbrudt.
• Sæt navn på behovet nedenunder. Sig, hvad der mangler, også selv om der ikke er nogen måde at få det på i dag.

Som et forslag og ikke en klinisk grænse er 10 minutter med én følelse og intet andet i gang nok, og de første 2 minutter er de værste. Regn også med det her: i det øjeblik, hvor skridtene ville gøre mest gavn, er det at vende sig mod følelsen det sidste, du har lyst til. Ønsket om at slippe af med den topper præcis der, hvor det ville betale sig at blive. Det er ikke et tegn på, at du gør det forkert.

Skridtene virker på en følelse, der hører til nu. De når ikke en følelse, der vender tilbage hver uge i samme størrelse, en, der har siddet på dig i måneder uden at flytte sig, eller den tilstand, hvor du rækker ud efter en følelse og ikke finder noget. I de tilfælde er det, følelsen hænger ved, ældre end det, der satte den i gang, og det forbliver uklart, til det bliver set på sammen med et andet menneske. Hvor tomheden har været der i årevis, så gå langsomt. Efter min erfaring gør det tomheden dybere at lede hårdere efter den manglende følelse. Det gratis afklarende opkald på 30 minutter er et sted at begynde.

Ofte stillede spørgsmål

Hjælper terapi, hvis jeg slet ikke kan mærke noget?

Ja, fordi arbejdet begynder med det at holde igen og ikke med en jagt på den manglende følelse. At finde ud af, hvordan lukningen sker, er i sig selv åbningen, og det er en almindelig og rolig del af arbejdet.

Hvad sker der i en session, når en følelse kommer op?

Jeg sætter tempoet ned i det øjeblik, følelsen kommer, og bliver hos dig, mens den finder sine ord. Intet bliver tvunget, og du bestemmer selv, hvor langt ind i den du går en given dag.

Skal jeg tale om min barndom for at gøre det her?

Ikke som et krav, selv om en følelse, der vender tilbage i fuld størrelse uge efter uge, hænger ved noget, der er ældre end det, der udløser den. Arbejdet begynder med det, der er levende nu, og går kun tilbage, hvor nutiden bliver ved med at pege derhen.

Hvordan vælger jeg en terapeut til følelsesmæssigt arbejde som det her?

Se efter en, der arbejder med følelser, mens de sker i rummet, og ikke kun taler om dem bagefter, og som fortæller dig ligeud, hvordan han eller hun arbejder. Et gratis afklarende opkald på 30 minutter er en fornuftig måde at høre, om den måde, nogen taler om følelser på, giver mening for dig.

Er det et problem, hvis jeg græder i en session, eller hvis jeg aldrig gør?

Ingen af delene er et problem, og ingen af dem måler, om arbejdet rammer. Nogle klienter græder i de første 10 minutter, og andre gør det aldrig, og efter min erfaring siger det mere om, hvordan de hver især lærte at vise følelser, end om hvordan arbejdet går.

Store følelser bliver lettere at bære, når de bliver mødt, og det er kernen i min følelsesfokuserede psykoterapi i København.

Kilder

1. Srivastava, S., Tamir, M., McGonigal, K. M., John, O. P. og Gross, J. J., The social costs of emotional suppression: a prospective study of the transition to college, Journal of Personality and Social Psychology, 2009
2. Lieberman, M. D., Eisenberger, N. I., Crockett, M. J., Tom, S. M., Pfeifer, J. H. og Way, B. M., Putting feelings into words, Psychological Science, 2007

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.