Kort fortalt
En krise i forholdet er sjældent det store skænderi, men det tidspunkt, hvor I ikke længere kan nå hinanden. Mange par kommer dertil uden én begivenhed at pege på, og det gør det ekstra forvirrende. Her kan du se, hvordan en krise adskiller sig fra en dårlig periode i forholdet, og hvad I stadig kan gøre.
Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut
Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.
- Krisen kommer sent, ikke pludseligt. Når klienter kalder det en krise, kan de fleste pege på en stillere periode to eller tre år tidligere, hvor noget holdt op med at blive sagt højt.
- Begge er bange, men kun den ene viser det. Hos mange par er den ene synligt ked af det og den anden tilsyneladende rolig, og det er tit roen, der bekymrer mig mest.
- Skænderiet handler næsten aldrig om emnet. Klienter kan beskrive det samme skænderi om fire forskellige ting uden at lægge mærke til, at emnet skiftede hver gang.
Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.
Hvordan ved vi, om det er en krise eller bare en dårlig periode?
En dårlig periode gør jer trætte. En krise ændrer, hvad I forventer af hinanden.
Det, jeg lytter efter, er ikke, hvor højt det er blevet, men om I stadig går ud fra, at den anden mener det godt. I en dårlig periode i forholdet er du træt af din partner, men du tager vedkommende stadig på ordet. I en krise er du begyndt at tolke. Et sent svar på en besked betyder noget. Et suk ved køkkenbordet betyder noget. Ofte mærker du det i kroppen, før du kan sige det: skuldrene, der løfter sig, når nøglen drejer i døren. Skiftet fra at lytte til at tolke er som regel den egentlige forandring, og det sker så langsomt, at ingen af jer kan sætte en dato på det.
Det andet tegn er reparation. De fleste par har en måde at finde tilbage på efter en grim udveksling: en spøg, en kop te, en hånd på armen i forbifarten. Når de små tilbud holder op med at virke, eller holder op med at blive givet, bliver skænderierne ikke nødvendigvis større. De holder bare op med at slutte. Det er typisk dér, ordet krise dukker op.
Hvorfor bliver det værre, hver gang vi prøver at løse det?
Fordi I som regel forsøger to modsatte former for reparation på samme tid.
Den ene af jer vil tage det nu, mens det brænder, fordi det føles uudholdeligt at lade det ligge. Den anden har brug for at komme ud af rummet, fordi det at blive betyder at sige noget, der ikke kan tages tilbage. Hver for sig gør I noget forståeligt. Sammen bliver de to forståelige ting til en cirkel: jo mere den ene presser på, jo længere trækker den anden sig, og jo længere den anden trækker sig, jo hårdere presser den første. Jeg har skrevet mere om den dynamik i katten efter musen.
En undersøgelse af 175 par i Spanien fandt, at når den ene partner selv angav at trække sig under konflikter, hang det sammen med mere krævende eller skarpe reaktioner hos den anden, og det gjaldt begge veje.1 Alle udfyldte spørgeskemaer på ét tidspunkt, så undersøgelsen kan ikke sige, hvad der kom først, og deltagerne var én lokal gruppe, der var bedre uddannet end gennemsnittet. Mønstret er alligevel genkendeligt i terapirummet, hvor det ofte er det første, et par kan se sammen.
Det, der gør cirklen så svær at bryde indefra, er, at I begge har beviser. Du har ret i, hvad din partner gør, og din partner har ret i, hvad du gør. Ingen af jer kan se jeres eget bidrag, fordi I har travlt med at reagere på det, der allerede er sket.
Hvad er det egentlig, der er gået i stykker mellem os?
Hos de fleste par, jeg møder, er det ikke kærligheden, der er væk. Det er tilliden til, at den anden kommer dig i møde.
Den tillid bygges af hundredvis af små øjeblikke, og de fleste af dem er helt almindelige. Du siger noget, der er lidt sårbart, og din partner vender sig mod det, eller gør ikke. Én gang betyder ingenting. Hundredvis af gange over et par år lærer dig at lade være med at sige det. Når I når til en krise, har I måske begge holdt op med at række ud, og I oplever det begge, som om det er den anden, der har trukket sig.
Derfor skændes par i krise så tit om opvask, penge og weekendplaner. De emner er sikre nok til at have skænderiet i. Det, der ligger under, er som regel en udgave af spørgsmålet betyder jeg noget for dig, og det er for udsat at stille direkte til en, du ikke længere tør betro det til. Kommer I fra hver jeres land, kan det være endnu sværere at høre, for det, der var en lille venlig gestus i din familie, er måske slet ikke en gestus i din partners.
Kan vi komme tilbage fra det her, og vil vi begge det?
Det er to forskellige spørgsmål, og det andet er ofte det, ingen af jer tør stille højt.
Efter min erfaring er de par, der finder tilbage, ikke dem med færrest problemer. Det er dem, hvor begge stadig er villige til at lade sig påvirke af den anden. Den villighed kan ligge begravet under meget vrede og stadig være der. Den kan også reelt være forsvundet hos den ene, uden at den anden har fået det at vide, og så er det en anden situation, som skal siges højt i stedet for at blive gættet på.
Det er værd at være ærlig over for dig selv om, hvorvidt du ønsker forholdet, eller om du ønsker, at krisen holder op. Det er ikke det samme ønske, og de fører forskellige steder hen. I mit arbejde med par trækker jeg på emotionsfokuseret terapi, som Leslie Greenberg har udviklet. Den handler i høj grad om at komme ind under de positioner, I hver især har indtaget, og finde den følelse, der satte jer der. Det tager længere tid end at aftale nye regler, men det når ned til det, reglerne ikke rører ved.
Hvad kan vi gøre i denne uge, og hvornår er det ikke nok?
Hold op med at prøve at løse det, og begynd at prøve at forstå det. Løsningen kommer bagefter.
Nogle ting, der plejer at hjælpe par midt i det:
- Giv cirklen et navn i stedet for at finde en skyldig. Bliv enige om, at der er et mønster, I begge er en del af. Det er en af de få sætninger her, hvor ingen af jer skal tabe, for at den anden kan få ret.
- Aftal, hvordan I stopper en snak. Ikke for at undgå den, men for at vende tilbage til den på et bestemt tidspunkt, så det at gå ud af rummet ikke føles som at blive forladt.
- Sig én ærlig ting, som ikke er en klage. Mange par i krise er holdt op med at sige noget, der ikke lyder som et anklageskrift.
- Læg mærke til de øjeblikke, der går godt. De findes, men i en krise registrerer I dem ikke, fordi I begge leder efter det modsatte.
Der er grænser for, hvad I kan klare på egen hånd. Har den ene allerede besluttet sig og venter på, at den anden når frem til det samme, kan ingen bedre kommunikation møde det. Det skal siges. Bliver noget væsentligt holdt skjult for den anden, kan arbejdet sjældent komme uden om det. Og er der frygt eller intimidering mellem jer, holder billedet af to ligeværdige parter i en cirkel ikke, og det skal ses på for sig selv, før noget andet.
Vil I begge videre, men kan ikke finde vejen ud af cirklen, er parterapi i København et sted, hvor I kan sætte tempoet så meget ned, at I kan se, hvad der sker mellem jer. Vil kun den ene af jer, kan psykoterapi i København også flytte noget. Du kan begynde med en session eller et gratis opkald på 30 minutter.
Ofte stillede spørgsmål
Er det for sent at gå i parterapi, når vi allerede er i krise?
Nej, og det er netop i en krise, de fleste par tager kontakt. Det afgørende er ikke, hvor slemt det er blevet, men om I begge stadig kan lade jer røre af hinanden.
Hvad hvis kun den ene af os vil komme?
Så kom alene, for når den ene af jer ændrer sit træk, kan mønstret ikke køre helt som før. Nogle gange er det også det, der med tiden gør den anden villig.
Tager du parti?
Nej, men jeg lader heller ikke som om, I bidrager lige meget til alt. At være upartisk er ikke det samme som at gøre hver vanskelighed til et fælles ansvar i lige store dele.
Hvor lang tid tager parterapi, når vi er i krise?
Det kan jeg ikke svare ærligt på, før jeg har mødt jer. Efter en første session eller to kan jeg som regel sige, om arbejdet har et sted at gå hen.
Hvad sker der i den første session?
I fortæller begge, hvad der sker, og jeg lægger lige så meget mærke til det, der foregår mellem jer i rummet, som til det, I siger. Når vi slutter, har vi som regel én fælles beskrivelse af mønstret i stedet for to konkurrerende versioner.
Måske kan du også bruge disse
Kilder
Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.
