Kort fortalt
Du behøver ikke møde op med dine vanskeligheder færdigforklarede. At forberede sig til en første session handler mindre om at få styr på sin historie end om at lægge mærke til, hvad man helst vil have hørt. Artiklen hjælper dig med at gå ind ad døren i stand til at begynde.
Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut
Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.
- Den indøvede åbning. Klienter kommer ofte med en forberedt beretning, og det, der faktisk betyder noget, dukker som regel op, når de holder op med at levere den.
- Detaljen, de næsten lod være med at nævne. Det, klienter kalder den ligegyldige ting, er ofte der, hvor følelsen stadig er levende.
- Det, de håber på, former timen. Klienter, der kommer og vil noget bestemt, bruger tiden anderledes end klienter, der kommer for at blive vurderet.
Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.
Hvad skal jeg sige først?
Der findes ingen rigtig åbning, og den, du har forberedt, er som regel ikke den, du har brug for.
Når du booker, har du sandsynligvis fortalt historien flere gange. Til en partner, til en ven, måske til dig selv klokken tre om natten. Den har fået en form: en begyndelse, en årsag, en dom. Den form er brugbar. Det er den, der har bragt dig så langt som til at booke. Den er også tit den version, der udelader det, du har sværest ved at sige.
Begynd derfor med den forberedte beretning, hvis den hjælper dig med at sætte dig ned. Jeg lytter til den. Det, jeg lytter efter nedenunder, er sætningen, du afbryder på halvvejen, eller det, du tilføjer, mens du tager jakken på. Du behøver ikke finde den sætning på forhånd. Du skal bare lade der være plads til den.
Skal jeg skrive noget ned, inden jeg kommer?
At skrive hjælper, når det holder fast i det, du er bange for at miste, og står i vejen, når det bliver til et manuskript.
- Værd at skrive ned. De tre eller fire ting, du ville ærgre dig over at gå derfra uden at have sagt.
- Værd at skrive ned. Fakta, du ved, du roder rundt i under pres: hvornår det begyndte, hvad der ændrede sig omkring da, hvem andre er involveret.
- Lad være. En kronologisk livshistorie. Historien kommer af sig selv, og den plejer at komme i en mere brugbar rækkefølge end den, du havde planlagt.
- Lad være. Din egen forklaring på, hvad der er galt med dig. Tag iagttagelsen med frem for konklusionen. Hvordan arbejdet foregår, kan du læse om under psykoterapi i København.
Tager du et stykke papir med, så sig det fra begyndelsen. En liste i skødet, som du stille kæmper for at nå igennem, tager timen fra dig, og jeg vil hellere vide, at den er der.
Hvad hvis jeg ikke kan sige, hvad problemet er?
Ikke at vide det er et brugbart udgangspunkt, og det er mere almindeligt, end bookingformularen får det til at se ud.
Folk kommer ofte og kan beskrive vejret i deres liv, men ikke grunden til det. Noget er fladt, eller stramt, eller for højt om aftenen, og alle de oplagte forklaringer er prøvet af og fundet utilstrækkelige. Du kan komme med det og ingen teori. Mangler forklaringen, er de første sessioner til at kigge med, ikke til at bekræfte med.
To ting er som regel sande på én gang her. Du vil gerne have nogen til at fortælle dig, hvad det her er, og du er samtidig på vagt over for at få det fortalt, fordi et navn kommer med en fremtid hæftet på. Begge dele er rimelige. Jeg giver dig ingen dom i den første time, og jeg lader dig heller ikke gå derfra med ingenting.
Betyder det noget, hvad jeg håber på?
Det, du forventer af arbejdet, ser ud til at gøre en reel forskel for, hvordan det går.
På tværs af 6 forsøg med i alt 491 deltagere havde de, der vurderede behandlingen som mere troværdig og forventede mere af den, tendens til at få det bedre ved afslutningen, og den sammenhæng var den samme, uanset om terapien foregik på afstand eller ansigt til ansigt.1 Forsøgene samlede forskellige vanskeligheder og forskellige mål, og afstandsgrupperne var vejledte skriftlige programmer frem for levende sessioner, så det er en tendens og ikke en regel om noget enkelt menneske.
Jeg læser det som en grund til at tage dine egne håb alvorligt, ikke som en opfordring til at fremstille optimisme. Kommer du med meget lave forventninger, er det værd at sige højt i den første time. Lav forventning er som regel beskyttende. Noget har skuffet dig før, eller nogen har talt til dig med stor sikkerhed, og du vil helst ikke tages i at håbe. Sagt ligeud bliver det en del af arbejdet i stedet for en stille modvægt.
Hvad hjælper på dagen, og hvornår er forberedelse i vejen?
Kom med luft nok til, at sessionen ikke er det, du kommer for sent til.
- Hold timen før løs. Kommer du direkte fra et møde, går de første 10 minutter med at ankomme.
- Afgør ingenting på vejen ind. Du behøver ikke have valgt emnet, eller afgjort om du bliver i forholdet, eller fundet ud af, hvad du vil have af mig.
- Læg mærke til, hvad du håber, jeg ikke spørger om. Det er som regel værd at nævne tidligt, også selv om du straks tilføjer, at du ikke vil ind i det endnu.
- Giv dig selv et sted at gå hen bagefter. Nogle går lettere derfra, andre går oprørte derfra. Det er nemmere, når den næste time er din egen.
Forberedelse holder op med at hjælpe der, hvor den bliver til at håndtere mig. Opdager du, at du bygger en version af vanskeligheden, som gør dig nem at arbejde med, eller redigerer det ud, der ikke klæder dig, så er netop den indsats det mest brugbare, du kan tage med ind. Det handler sjældent kun om mig. Det er som regel måden, du har lært at være sammen med mennesker, hvis mening betyder noget.
Forberedelse er også det forkerte redskab til en del af det her. Er ventetiden det svære, er en gratis samtale på 30 minutter inden første session tit nok til at gøre mellemrummet til at holde ud, og den afgør, om det her er den rigtige form for hjælp, før du binder dig til arbejdet. Bor du uden for Danmark, foregår det samme arbejde på dansk under psykoterapi for danskere i udlandet.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg vide, hvad der er galt, inden jeg begynder?
Nej, og at komme uden en forklaring er en helt normal måde at begynde på. Tag det med, du har lagt mærke til, også de dele, der ikke hænger sammen.
Hvad hvis jeg ikke kan tale, når jeg først sidder der?
Så bliver stilheden det, jeg lægger mærke til, og sessionen er ikke spildt. Ikke at kunne tale i en første session er almindeligt, og jeg lader dig ikke udfylde den alene.
Må jeg tage noter med ind i sessionen?
Ja, og det hjælper at lægge dem på bordet frem for at holde dem skjult i skødet. Noter fungerer bedst som sikkerhedsnet for det, du ville ærgre dig over at glemme.
Hvad hvis jeg vil arbejde med noget andet, når jeg kommer?
Sig det, for det, der er blevet presserende siden du bookede, er som regel det bedre sted at begynde. Intet af det, du skrev i formularen, binder dig.
Må jeg stille spørgsmål, inden jeg booker?
Ja, og en gratis samtale på 30 minutter findes netop til det. At spørge, hvordan jeg arbejder, og om jeg har arbejdet med vanskeligheder som dine, er en fornuftig del af at vælge.
Måske kan du også bruge disse
Kilder
Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.
