Hvorfor ender det altid med, at jeg siger undskyld?

Hvordan lyder det, når skylden bliver skubbet tilbage?

Din klage bliver modtaget i formen og sendt direkte tilbage i indholdet, så det til sidst er dig, der står til ansvar for noget. Det er sjældent en ren benægtelse, og det er en stor del af grunden til, at det er så svært at gøre indsigelse.

• Modklagen. Du tager én ting op, en større ting dukker op fra din side af regnskabet, og din bliver den mindre sag.
• Tonen. Det, du sagde, bliver anerkendt som rimeligt, og måden, du sagde det på, bliver emnet i stedet.
• Den rettede hukommelse. Sådan skete det ikke, og efter et par runder er du ikke længere sikker på, at det gjorde.
• Vendingen. Til sidst sidder du og beroliger din partner om, hvor hårdt det var at blive anklaget.
• Den betingede undskyldning. Undskyld kommer med noget, du først skal indrømme.

Det, du mærker bagefter, er trætheden mere end uretfærdigheden. Du sidder på sengekanten med en flad, udhulet fornemmelse, og det, du kom for at sige, er forsvundet.

Er det almindeligt forsvar, eller er det et mønster?

Almindeligt forsvar blusser op og går over, og det første emne kommer tilbage en time senere eller næste morgen. Et mønster erstatter emnet hver gang, og det første emne vender aldrig tilbage. De fleste par gør noget af det her, og det er værd at holde fast i, før du konkluderer noget om jeres.

Noget andet er også værd at vide, fordi det går imod at læse skyld som et bevis på karakter. Når et par er ulykkeligt, bliver den samme fejl læst forskelligt: en utilfreds partner tager den som bevidst og selvisk ment, mens en tilfreds partner tager den som omstændigheder, træthed eller dårlig timing¹. Hvilken vej årsagen går, er ikke afgjort, så skyld, der farer hårdt begge veje, fortæller dig, at et par er under pres, og ikke meget mere. Det, der er værd at holde øje med, er, om den kun nogensinde går én vej.

Det, jeg kan give dig her, er formen. Hvilken af de to du står i, er en vurdering, der kræver dine detaljer og et menneske i rummet sammen med dig, og din egen fornemmelse af din uge vejer tungere i den vurdering end noget på den her side.

Hvad beskytter al den afvisning?

Efter min kliniske vurdering beskytter den mod skam, og den handler sjældent om opvasken. Læg mærke til, hvad der sker i din partner i det sekund, en klage lander: varmen i ansigtet, stemmen, der går et trin op, hænderne. Skænderiet, der følger, kommer efter det.

• En fejl hørt som en dom. Spørgsmålet holder op med at være, hvad der skete, og bliver til, hvad det gør dem til som menneske, og hele selvet går ned sammen med klagen.
• Hurtigt og effektivt. Afvisningen afslutter samtalen hurtigt, den virker, og prisen lander hos den anden.
• Lært et sted. De fleste af dem, jeg ser, der gør det her, voksede op, hvor fejl blev straffet og aldrig repareret, og det forklarer det uden at undskylde det.
• En version fortalt for mange gange. Nogle partnere har fortalt deres egen version så ofte, at det er blevet det, de faktisk husker.
• Hvad det koster over år. Når det her får lov at køre, ser jeg foragt på den ene side og bitterhed på den anden, og begge dele er sværere at arbejde med end den oprindelige klage.

Ansvar er ikke en straf. Det er det, der gør reparation mulig, og et forhold, hvor den ene af jer bærer det hele, er ude af balance, uanset hvor meget kærlighed der er i det.

Hvornår holder det op med at være en fair kamp?

Når hver konfrontation ender med, at du står som den, der gjorde noget, og din partner som den, der blev såret. Den rækkefølge har fået et navn efter det, den gør: benægte, angribe og bytte om på offer og krænker, på engelsk forkortet DARVO.

• Benægte. Det skete ikke, eller det skete slet ikke sådan.
• Angribe. Den, der tog det op, bliver emnet: motiverne, fortiden, sindstilstanden.
• Bytte om. De to roller skifter plads, så den, der rejste skaden, bliver den, der forvoldte den.
• Hvad din egen tvivl er. At gå fra de her samtaler usikker på din egen version er det, rækkefølgen gør ved et menneske. Det er ikke et bevis på, at du tog fejl.

Det sidste er ikke kun min læsning. Universitetsstuderende, der læste den her rækkefølge i en skrevet ordveksling, fandt den, der beskrev skaden, mindre troværdig, og de, der først fik en kort forklaring af rækkefølgen, fandt den samme person mere troværdig igen². Det er et fund om tilskuere i et forsøg og ikke om jeres hjem. Det, det fortæller dig, er, hvor let det her vender et skænderi om for enhver, der ser på, også for dig selv.

Går du igen og igen fra de her samtaler og tvivler på din egen hukommelse, så tag det alvorligt, og giv dig tid til at finde ud af, hvad det betyder. Hvor en partner kontrollerer eller skræmmer dig, er parterapi det forkerte rum, og individuel terapi hver for sig kommer først. Det er min kliniske vurdering og ikke et forskningsresultat.

Hvordan holder du fast i det første emne, og hvornår er det ikke nok?

Du holder op med at diskutere, hvem af jer der er værst, og holder det første emne i rummet. Du vinder ikke diskussionen om, hvem der er værst, og det var aldrig det, du ville. Det, du ville, var at sige, at noget gjorde ondt, uden at aftenen blev til en gennemgang af dine egne fejl.

• Sig nej tak til det nye emne. Når klagen kommer tilbage til dig, så læg mærke til byttet, og vælg ikke at følge med.
• Sig det én gang til på samme måde. Gentag din oprindelige sætning med de samme ord, én gang, og hold så op med at tale.
• Se, hvad der overlever. Du finder ud af, om det første emne overhovedet kan blive i rummet, og det er mere værd end at vinde aftenen.
• Bed om én konkret ting. Lille nok til at blive gjort i denne uge, konkret nok til, at I begge ved bagefter, om det skete.
• Sig det højt uden for hjemmet. Fortæl ét menneske, hvordan en almindelig uenighed ser ud hjemme hos jer, for at få en ekstra læsning og ikke for at få råd.
• Hvis det er dig, der skubber skylden væk. Læg mærke til trangen til at forklare, til at rette en detalje eller til at finde noget, din partner gjorde, og sig først den ene sande del tilbage.

Efter min erfaring kommer en tredje person i rummet hurtigere igennem det her end endnu et år med den samme aften, og parterapi hviler ikke på at afgøre, hvem der havde skylden. Læs mere om parterapi i København.

Punkterne er hjælp til at se formen og ikke en dom over jeres forhold, og de slipper op. Når det første emne bliver erstattet hver gang, uanset hvor roligt du gentager det, når du ikke længere stoler på din egen hukommelse af ugen, eller når du er bange for din partner, er den her artikel det forkerte redskab, og individuel terapi for din egen skyld er det næste skridt. Det, der forbliver åbent, er, om mønsteret flytter sig, når der bliver set på det, og det kan ingen svare på udefra. Læs mere om psykoterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Virker parterapi, hvis min partner aldrig indrømmer noget?

Ja, for de fleste par jeg ser, fordi en tredje person ændrer, hvad der går upåagtet hen, og arbejdet ikke hviler på at fordele skyld. Undtagelsen er, hvor den ene partner kontrollerer eller skræmmer den anden, og det kræver efter min vurdering individuel terapi først, hver for sig.

Skal jeg komme alene, hvis min partner ikke vil med?

Ja, og med det her mønster er det en af de mere brugbare ting at gøre. Individuel terapi giver dig et klart blik på, hvad der sker i de her samtaler, og hvad du vil gøre ved det, uden at du skal overtale nogen til at komme.

Hvad sker der i en første session om den slags skænderier?

Mest en langsom gennemgang af ét nyligt skænderi, replik for replik, med mine spørgsmål til, hvor det vendte. Ét skænderi i så mange detaljer fortæller mig mere end en generel beskrivelse af flere år.

Vil terapeuten afgøre, hvem af os der har ret?

Nej, og hvis en terapeut begynder at fordele skyld, er mønsteret bare flyttet ind i rummet. Mit arbejde er at gøre rækkefølgen synlig for jer begge, så det at komme videre ikke afhænger af en dom.

Hvordan vælger vi en terapeut, når vi skændes sådan her?

Find en, der arbejder med par, og som vil holde fast i ét emne i stedet for at lade sessionen flakke. Spørg, hvordan terapeuten arbejder med en session, hvor hver klage bliver mødt med en modklage, og lyt efter, om svaret beskriver en metode.

Ender det altid med din undskyldning, kan vi se på, hvad den skyld bærer på, i terapi mod skyldfølelse eller terapi mod medafhængighed.

Kilder

1. Bradbury, T. N. og Fincham, F. D., Attributions in Marriage: Review and Critique, Psychological Bulletin, 1990
2. Harsey, S. og Freyd, J. J., Deny, Attack, and Reverse Victim and Offender (DARVO): What Is the Influence on Perceived Perpetrator and Victim Credibility?, Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma, 2020

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.