Hvornår skal man gå i parterapi?

Hvor slemt skal det være, før det tæller?

Der er ingen grænse, og jagten på en er som regel en del af det, der er gået galt mellem jer.

Par kommer sjældent til mig, fordi noget overskred en streg. De kommer, fordi den ene blev træt af at forklare sig selv, hvorfor det var i orden. Den streg, I leder efter, findes ikke, og mens I leder, stiller I et spørgsmål om hvor slemt det er, hvor det levende spørgsmål handler om retning. Er det den samme vanskelighed, I havde for 18 måneder siden, eller er den størknet til noget, I nu indretter jeres aftener efter?

Der er en særlig ubehagelighed i at ville have hjælp og ikke føle sig berettiget til den. Du kan godt se, at andre har det værre, skamme dig en smule over at det fylder så meget, og stadig grue for torsdag aften, hvor I 2 er alene i lejligheden uden andet at lave end at være sammen. Begge dele er sande på én gang, og den sidste er oplysningen. At gøre det mindre er ikke beskedenhed. Det er en måde at slippe for at handle.

Hvilke tegn betyder noget, og hvilke føles bare dårlige?

Hvor tit der er ballade, siger langt mindre end om der bliver repareret bagefter.

Skænderier, kolde perioder, dårlige uger og kedelige strækninger er almindelige. Disse vejer tungere, fordi de hver især beskriver noget, der er holdt op med at ske, frem for noget der skete.

• Reparationen er holdt op. I skændes stadig, men ingen kommer tilbage bagefter, så hver episode bliver lagt væk frem for afsluttet.
• I er blevet tavse med vilje. Der er et emne, I begge er holdt op med at bringe op, og I ved hver især hvilket.
• Foragt er kommet ind i tonen. Vrede siger det her betyder noget for mig. Foragt siger du er ikke værd at tale med om det.
• I administrerer frem for at leve. I timer jeres sætninger, vælger jeres øjeblikke og mærker lettelse, når den anden går ud.
• Sex er blevet et emne frem for en del af livet. Det bliver forhandlet, undgået eller talt op, og sjældent bare ønsket.
• Den ene er begyndt at forestille sig et liv for sig selv i detaljer. Ikke som en trussel, men som en stille, møbleret dagdrøm, man vender tilbage til.
• Den samme anke dukker op under alle emner. Penge, lejligheden, jeres familier og opvasken ender alle sammen samme sted.

Læs det som en beskrivelse og ikke som en test. Ét af punkterne i 14 dage under en hård måned på arbejdet er ikke det samme som 3 af dem stabilt i et år. Og noget, der føles katastrofalt, er slet ikke et tegn. En flytning, et barn, en forælders sygdom eller et nyt job slår de fleste par ud i en periode, og hos par, der er kommet til København fra et andet land, ligger hele vægten af flytningen tit inde i den periode frem for forholdet.

Hvorfor føles det sikrere at vente?

Fordi utilfredsheden kommer og går, og hver god uge læses som bevis på, at det var rigtigt ikke at gøre et nummer ud af det.

Det er ikke mangel på mod. Det er sådan, oplevelsen faktisk er indefra. Blandt de partnere i en stor hollandsk undersøgelse, der sagde, at de havde været alvorligt utilfredse i deres forhold, fik færre end 2 ud af 10 til sidst professionel hjælp, i gennemsnit 3,7 år efter utilfredsheden begyndte, og af dem der overvejede det og lod være, angav 48,8 procent som grund, at tingene var blevet bedre.¹ Det er tilbageskuende oplysninger fra heteroseksuelle par i ét land, så tallene beskriver et mønster frem for at måle jeres forhold. Det, der passer med min praksis, er formen på forsinkelsen: ikke benægtelse, men en virkelig forbedring, der kommer tit nok til at holde beslutningen udskudt.

Den ærlige udgave er altså, at det nogle gange virker at vente, og at I ikke kan vide på forhånd hvilket tilfælde I er. Det, I kan lægge mærke til, er om de gode perioder bliver kortere, og om det, I vender tilbage til efter hver af dem, er den samme ting eller en lidt koldere udgave af den. Er det den samme ting, er det et rimeligt bud at vente. Er hvert tilbagefald en smule længere tilbage end det forrige, koster det at vente jer noget, I ikke tæller med.

Hvad hvis den ene vil og den anden ikke vil?

Modviljen handler som regel om, hvad rummet forventes at afgøre, og ikke om hvorvidt forholdet betyder noget.

Når den ene foreslår terapi, hører den anden tit, at en sag bliver åbnet. Der vil blive aflagt forklaring, fældet en dom, og det vil vise sig, at én af jer var problemet. At sige nej bliver så en måde at afvise dommen frem for hjælpen. Imens hører den, der foreslog det, afslaget som en udtalelse om, hvor meget vedkommende er værd, og afstanden vokser over et spørgsmål, ingen af jer har sagt højt.

Det er værd at skille 2 slags modvilje ad. Den ene er bekymring, som regel letter den, når det står klart, at arbejdet handler om mønsteret mellem jer frem for om at placere skyld. Den anden er en beslutning, der allerede er truffet privat, hvor det at møde op ville betyde at se ud som om man prøvede. De 2 ligner hinanden udefra og føles slet ikke ens indefra, og forskellen betyder mere end næsten alt andet på denne side.

Hvad kan vi prøve selv, og hvornår rækker det ikke?

Hold op med at bedømme forholdet og begynd at beskrive det for hinanden, hvilket er en anden og meget sværere aktivitet.

• Nævn hver især det undgåede emne. Skriv det ned hver for sig, det I er holdt op med at bringe op. Sig det så én gang, uden et skænderi hæftet på og uden at der skal svares den aften.
• Spørg til det indvendige, ikke til adfærden. Ikke hvorfor gjorde du det, men hvad skete der i dig, da du blev stille.
• Gør reparation almindelig. Vend tilbage til den sidste dårlige udveksling inden for samme døgn og sig, hvad du selv gjorde forkert, før noget om hvad den anden gjorde.
• Beskyt noget ustruktureret. En time uden logistik, hvor ingen af jer må bringe husholdningen op.
• Mærk kroppen først. Brystet strammer og vejrtrækningen bliver overfladisk et godt stykke før den første skarpe sætning. Det er dér, man stopper, ikke 10 minutter senere.

Behandl det som noget at prøve frem for et program med en tidsplan. Par er forskellige om, hvor lang tid noget af det tager, og en god måned afgør ikke et mønster, I har været i i årevis.

Der er situationer, hvor det ikke rækker og ikke bør forsøges alene. Hvor foragt er fast frem for lejlighedsvis, er forudsætningen for de skridt allerede væk. Hvor den ene er bange under skænderier frem for vred, eller hvor den ene bliver styret, er vanskeligheden ikke et kommunikationsproblem, og at behandle den som ét sætter nogen længere ind i den. Hvor den ene privat har besluttet at gå og håndterer den anden, er ærlig beskrivelse ikke tilgængelig endnu. Og kan I ikke afgøre, hvilken af delene I står i, er det ikke mangel på indsigt. Det er den almindelige tilstand, når man er inde i et forhold, og det er det første, der er værd at arbejde langsomt med sammen med en tredje i rummet.

Har I lyst til at tage spørgsmålet op sammen med mig, kan I begynde med en session eller et gratis opkald på 30 minutter. Mit arbejde med par står beskrevet på siden om parterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Er vores problem for lille til parterapi?

Nej, og par der kommer, mens vanskeligheden stadig kan beskrives, har som regel en lettere opgave end par der kommer, når den er blevet forholdets form. At komme med noget lille er ikke at spilde en session.

Vil du fortælle os, om vi skal blive sammen?

Nej, for den beslutning er jeres, og jeg er ikke i en position til at træffe den for jer. Det, jeg kan, er at gøre jer 2 læselige for hinanden, så det I beslutter, bliver besluttet på rigtige oplysninger.

Skal vi være enige om problemet, før vi begynder?

Nej, og det bliver I meget sjældent. 2 uforenelige beretninger om det samme forhold er almindeligt materiale, og det er tit det mest brugbare i den første session.

Hvordan ved vi, om arbejdet gør noget?

Den første ændring er som regel, at dårlige udvekslinger bliver kortere og reparationen kommer hurtigere, frem for at ballade holder op. Har intet flyttet sig i, hvordan I kommer jer, så sig det i rummet.

Skal vi se en parterapeut eller hver sin terapeut?

Hvor vanskeligheden lever mellem jer, når parterapi frem til den, og individuelt arbejde gør det som regel ikke. Hvor den ene bærer noget af sit eget, der ligger før forholdet, kan de 2 køre side om side.

Kilder

1. Conradi, Noordhof og Kamphuis, Prevalence and predictors of help-seeking steps in a nationally representative Dutch sample of romantic couples, Family Process, 2025

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.