Kort fortalt
Når du ikke kan tale om sex med din partner, er det sjældent ordene, du mangler. Det er risikoen ved at blive set, mens du ønsker noget, der holder dig tilbage. Her kan du forstå, hvad tavsheden beskytter, og hvordan du kan tage emnet op, så det bliver en åbning frem for en anklage.
Kliniske indsigter fra 22 år som psykoterapeut
Jeg er Mark Colclough, MA, psykoterapeut i København. Uddannet ved Psychosynthesis Education Trust og University of East London. 22 års fuldtids klinisk praksis ansigt til ansigt.
- Tavsheden kom før afstanden. Mange klienter fortæller mig, at de holdt op med at tale om sex, længe før de holdt op med at have det.
- Nej er lettere at sige end ja. Klienter kan tit præcist sige, hvad de ikke bryder sig om, og går i stå, når de skal sige, hvad de har lyst til.
- Tøven bliver læst forkert. Jeg ser ofte den ene partner opleve tøven som afvisning, mens den anden mente den som hensyn.
Kliniske noter: Mine iagttagelser er anonymiserede og sammensat ud fra mine sessionsnoter siden 2004.
Hvorfor går jeg i stå, lige før jeg siger det?
Du leder ikke efter ord. Du regner på, hvad det vil koste at sige dem.
Det sker hurtigt og næsten uden at du lægger mærke til det. Du aflæser, hvor træt din partner ser ud. Du husker, hvordan det gik sidst. Du mærker en uro i maven ved tanken om, at det kan ende som en snak om hele forholdet. Så siger du noget mindre, eller ingenting. Indefra føles det som takt. For din partner ligner det fravær, og de begynder at regne på deres side, indtil I begge er forsigtige over for hinanden og ingen af jer ved helt hvorfor.
Hvad er jeg bange for, at min partner hører?
Det er sjældent emnet, der skræmmer. Det er det, emnet kan komme til at sige om dig.
Et ønske om sex bliver sjældent hørt som en oplysning. Det lander med en påstand hæftet på: at du ikke er tilfreds, at din partner ikke slår til, at noget har været galt hele tiden. Den vægt kan du mærke, før du åbner munden, og derfor begynder mange af de her samtaler som en klage over noget helt andet.
- At du kritiserer. Alt, hvad du siger om dine ønsker, kan høres som en bedømmelse af det, din partner allerede gør.
- At du gør et problem virkeligt. Mange frygter, at de skaber vanskeligheden i det øjeblik, de beskriver den.
- At du får et nej. Et nej til sex kan føles som et nej til dig, og nogle holder derfor op med at spørge, før nogen kan afvise dem.
Handler det om sex, eller om at blive set, mens jeg ønsker?
Lyst er noget af det mest blottede, man kan sætte ord på, og for nogle er det netop det, der er vanskeligheden.
Du kan fortælle din partner, hvad du ikke kan lide, uden at vise ret meget af dig selv. At fortælle, hvad du ønsker, viser langt mere: hvad der vækker dig, hvad du forestiller dig, måske noget du aldrig har sagt til nogen. Voksede du op et sted, hvor det ikke blev talt om, eller hvor det blev mødt med en let skam, er tilbageholdenheden ikke snerpethed. Den er en gammel beskyttelse, der stadig gør sit arbejde, og den slipper ikke, blot fordi du har besluttet at være mere åben.
Kultur spiller også ind, og ikke altid som man tror. Danmark har ry for at være frisindet, og mange danskere kan tale ligefremt om krop og prævention. Alligevel oplever mange, at den åbenhed holder op, når det gælder om at sige, hvad de længes efter i deres eget parforhold. Kommer I fra forskellige lande eller familier, kan I også have to forskellige forestillinger om, hvad der er privat, og det er værd at sige højt, før du tolker forskellen som modvilje.
Hvorfor ender det skævt, når jeg endelig tager det op?
Hvornår og hvordan du siger det, betyder ofte mere end hvad du siger.
Bringer du det op i sengen, lander det der, hvor din partner har sværest ved at svare frit. Bringer du det op midt i et skænderi, bliver det til bevismateriale. Siger du det én gang, forsigtigt, og lader det falde, når svaret er lunkent, lærer I begge, at emnet er farligt. Det mønster, jeg oftest møder, er ikke et par, der ikke kan tale om sex. Det er et par, hvor hver især har prøvet to gange, på det værst tænkelige tidspunkt, og derefter har konkluderet, at døren er lukket.
Der er en sammenhæng, man kan måle. I en tysk undersøgelse af 964 par hang det, hvor godt partnerne oplevede at kunne tale om sex, sammen med hvor seksuelt tilfredse de hver især var.1 Undersøgelsen var et øjebliksbillede, og tilfredsheden blev målt med ét enkelt spørgsmål, så den kan ikke vise, hvad der kom først. Par i store vanskeligheder deltog sandsynligvis sjældnere, fordi begge skulle sige ja. Den viser altså, at det at tale og det at være tilfreds følges ad, ikke at det ene skaber det andet.
Hvordan begynder jeg, og hvad hvis det ikke går godt?
Begynd et andet sted end i sengen, og begynd med noget, du ønsker, frem for noget der mangler.
- Vælg et neutralt tidspunkt. En gåtur, en rolig morgen i køkkenet, et sted hvor ingen af jer er afklædt eller på vej til at blive det.
- Tal ud fra dig selv. Hvad du savner, hvad du kan lide, hvad du har tænkt på. Ikke en gennemgang af det, din partner gør.
- Bed om en samtale, ikke et resultat. Sig, at du gerne vil kunne tale om det, og at du ikke forventer, at det bliver afklaret i aften.
- Giv den første reaktion lov at være den første. Overraskelse, forlegenhed eller forsvar i det første minut er ikke svaret. Det er bare det første minut.
- Vend tilbage til det. Ét forsøg fortæller dig meget lidt. Flere rolige forsøg med lidt tid imellem fortæller dig noget mere om, hvad der er muligt mellem jer.
Noget flytter sig ikke med en bedre samtale. Er sex blevet smertefuldt, har en af jer mistet lysten uden at vide hvorfor, gør noget i en af jeres historier nærhed skræmmende, eller har tavsheden varet i årevis og bærer nu på bitterhed og ikke kun forlegenhed, så når I hurtigt grænsen for, hvad I kan klare derhjemme. Det betyder ikke, at du har fejlet. Det betyder som regel, at emnet har brug for et rum, hvor I begge kan sige den mindre flatterende del højt, mens en anden holder samtalen stabil.
Jeg arbejder med par og med enkeltpersoner i København, og det her er noget af det, folk oftest kommer med uden at kunne sige det. Har du lyst til at se på det sammen med mig, kan du begynde med en session eller et gratis opkald på 30 minutter. Mit arbejde med par står beskrevet på siden om parterapi i København.
Ofte stillede spørgsmål
Skal vi gå i detaljer om vores sexliv i en session?
Nej. Du bestemmer selv, hvor konkret det bliver, og du kan ændre det undervejs. Det vigtige er, at emnet holder op med at være uden for rækkevidde, og det kræver langt færre detaljer, end de fleste regner med.
Kan jeg komme alene, hvis min partner ikke vil med?
Ja, og det gør mange. Når du ved, hvad du ønsker, og hvordan du vil sige det, ændrer det det, du tager med hjem.
Er det parterapi eller sexologisk behandling?
Det, jeg tilbyder, er parterapi, og den seksuelle side af forholdet hører med. Er vanskeligheden først og fremmest fysisk, er det godt at sige det tidligt, så vi kan se på, om det er den rette form for hjælp.
Vil du fortælle os, hvor tit vi bør have sex?
Nej, for der findes ikke et rigtigt antal. Det, der betyder noget, er hvad I hver især ønsker, og hvor langt fra hinanden de ønsker ligger lige nu.
Hvad hvis vi ikke har talt om det i flere år?
Det er almindeligt, og det er et fint sted at begynde. De første sessioner handler tit om selve tavsheden, som er lettere at tage fat på end sexen.
Måske kan du også bruge disse
Kilder
Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.