Hvorfor bliver alting til et skænderi?

Hvorfor bliver selv små ting til et skænderi?

Når I skændes så tit, er emnet anledningen og ikke årsagen. Opvaskemaskinen er til rådighed. Det, du egentlig vil sige, er sværere at få fat i, og det lyder som et krav selv inde i dit eget hoved, så det kommer ud hæftet på noget mindre, der er lettere at forsvare.

Derfor giver det så lidt lettelse at få ret om opvaskemaskinen. Du vandt, og intet flyttede sig. Det, du havde brug for at få hørt, venter stadig, så det hæfter sig på det næste emne, der er ledigt, tit allerede næste aften. Det meste af det, der ligner konflikt mellem jer, er det samme ærinde, der bliver løbet igen og igen.

Nedenunder er 2 ting som regel sande på én gang. Du vil gerne være tæt på din partner, og du vil gerne have dem til at forstå, at noget er galt. At skændes er en dårlig måde at sige begge dele på. Den bliver ved med at blive brugt, fordi mens I skændes, er I trods alt stadig i kontakt, og den tavshed, der følger efter en beslutning om at lade være, er værre.

Hvorfor presser den ene og den anden bliver stille?

De fleste par, der skændes meget, gør ikke det samme ved hinanden. Den ene presser på for at få et svar, fordi tavsheden er uudholdelig. Den anden bliver stille, fordi det at blive presset føles som at blive trængt op i et hjørne. Hver af jer opfører sig så på den måde, der gør den andens reaktion mere sandsynlig, og indefra ligner din egen halvdel det eneste rimelige svar, der er til rådighed.

Et studie af 175 par fandt, at hvor den ene trækker sig og den anden presser eller angriber, angiver begge lavere tilfredshed med forholdet, og designet kunne ikke vise hvad der kom først.¹ Det spørgsmål, jeg finder mere brugbart i rummet, er ikke hvem der begynder, men hvad hver af jer passer på i det øjeblik, I tager jeres halvdel op.

Ansvaret er sjældent lige stort, og det hjælper ikke at lade som om. Den ene af jer bærer måske mere af huset, mere af det tab der lå i at flytte til Danmark, eller mere af frygten for at blive forladt. Det er værd at sige ligeud frem for at dele skylden pænt op for at holde roen.

Hvorfor siger vi ting, vi ikke mener?

Når du siger det utilgivelige, har din krop allerede været i skænderiet i nogle minutter. Varme gennem brystet, en strammet kæbe, den mærkelige fornemmelse af at se sig selv lidt udefra. Tænkningen kommer sidst. Tilbage er en præcis erindring om, hvor din partner er svagest, og den korte lettelse ved at bruge den.

Bagefter genkender du ikke dig selv, og du undskylder for ordene frem for for det, du gjorde med dem. Ordene var sigtet. Det betyder noget at sige højt, for en undskyldning, der kun dækker lydstyrken, lader sigtet stå, og din partner kan mærke forskellen, selv om ingen af jer kan sætte navn på den.

Betyder færre skænderier, at vi er tættere på hinanden?

Ikke altid, og det er her, par stille og roligt kommer på afveje. Skænderier holder op af 2 forskellige grunde. Enten blev noget endelig forstået, eller også besluttede den ene, at det ikke længere er prisen værd. Det sidste ligner fred udefra. Indefra føles det som lyset, der bliver slukket i ét rum ad gangen.

Målestokken er altså ikke, hvor mange skænderier I havde denne måned. Den er, om noget af det I skændtes om nogensinde nåede en ende, og om I begge stadig prøver at blive forstået frem for at håndtere hinanden. Et par, der skændes og reparerer, har det som regel bedre end et par, der er holdt op med at gide.

Hvad stopper faktisk skænderierne, og hvornår rækker det ikke?

Én ændring gør det meste af arbejdet: sig hvad du gerne vil have, frem for hvad din partner gjorde forkert. Det er langsommere og langt mere blottende, og derfor bliver det undgået, og det er den eneste udgave, der giver din partner noget at svare på.

• Fang øjeblikket. Der er et punkt, som regel tidligt, hvor du stadig kan mærke skænderiet samle sig. Det er det eneste øjeblik, hvor dit valg gør en større forskel.
• Stop med et klokkeslæt, ikke med en dør. Sig hvornår du kommer tilbage til det, og kom tilbage. En pause uden en tilbagevenden er at blive forladt, og den bliver besvaret som det.
• Begynd med følelsen. Jeg følte mig tabt på tirsdag kan besvares. Du gør altid sådan kan kun benægtes.
• Bed om selve tingen. Sig hvad der ville have hjulpet, i én sætning, lille nok til at kunne ske i denne uge.
• Reparer bagefter, og gerne klodset. En kejtet tilbagevenden inden for en time gør mere end en veltalende én 2 dage senere.
• Tag ét emne helt til ende. Det skænderi, der bliver ved med at komme igen, er som regel det, der aldrig er blevet afsluttet en eneste gang.

De skridt forudsætter 2 mennesker, der begge er frie til at tale. Hvor den ene er bange for, hvordan den anden vil reagere, hvor skænderierne er blevet til trusler, eller hvor den ene bliver overvåget og tjekket, er pauser og omformuleringer de forkerte redskaber og kan gøre tingene værre. Hvor den ene holder noget væsentligt tilbage, falder skænderierne ikke til ro, mens det er skjult. Hvor den ene er slidt ned til næsten ikke at mærke noget, kommer det først, og rådene om at tale sammen kan vente.

De situationer er svære at se klart indefra, og det er en del af det, de gør. De er bedre at se på sammen med en, der står uden for mønsteret. Har I lyst til det, kan I begynde med en session eller et gratis opkald på 30 minutter. Mit arbejde med par står beskrevet på siden om parterapi i København.

Ofte stillede spørgsmål

Skal vi begge komme, eller kan jeg komme alene?

Begge dele virker, og at komme alene er en reel mulighed frem for en trøstepræmie. Din halvdel af mønsteret er nok at arbejde med, og en ændring hos den ene ændrer, hvad den anden reagerer på.

Hvad sker der i den første session med et par?

Vi tager det seneste skænderi langsomt, fra begge sider, og ser på hvad der skete i det første minut af det. De fleste par bliver overraskede over, hvor meget af vanskeligheden der ligger dér frem for i det emne, de skændtes om.

Vi skændes foran dig. Er det et problem?

Nej, det er tit det mest brugbare, der sker i rummet. Jeg kan se, hvad hver af jer gør i det øjeblik det tipper, og det er næsten umuligt at gengive præcist bagefter.

Hvordan ved vi, om vi skal komme som par eller hver for sig?

Viser vanskeligheden sig mest mellem jer 2, så kom sammen. Har den fulgt dig gennem flere forhold, er individuel terapi måske det bedre sted at begynde. Mange gør lidt af hver på forskellige tidspunkter.

Virker det, hvis dansk ikke er vores modersmål?

Ja, og at skændes på et andet sprog er værd at tage med ind i rummet frem for at arbejde udenom. Præcisionen forsvinder under pres, og den ene af jer bærer som regel mere af den pris end den anden.

Kilder

1. Avoidant attachment, withdrawal-aggression conflict pattern, and relationship satisfaction: a mediational dyadic model. Frontiers in Psychology, 2022. 175 par, selvrapportering, tværsnit.

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.