Hvorfor føles mit liv meningsløst?

Hvorfor føles intet værd at gøre, når der ikke er noget galt?

Meningsløshed kommer sjældent som et argument. Den kommer som en fladhed og leder så efter grunde. Du står op, du gør tingene, og et sted midt i dem dukker spørgsmålet op: hvad er alt det her egentlig til for? Tingene selv har ikke ændret sig. Arbejdet er det, du valgte, lejligheden er den, du ville have, menneskerne er nogen, du kan lide. Det, der har ændret sig, er, at intet af det når ind til dig, og hovedet, der nu engang er et hoved, forklarer stilheden med, at intet af det betyder noget.

Den konklusion er værd at skille fra den følelse, der skabte den. Tanken om, at dit liv er meningsløst, er hentet ud af et fravær, og den overbeviser, fordi den passer præcis til stemningen. De af mine klienter, der diskuterer med tanken, kommer som regel ingen vegne. De, der bliver nysgerrige på fraværet, opdager tit, at det har en form: et tidspunkt, det begyndte, noget, det fulgte efter, og et par ting, det lader være i fred.

Er det tristhed, eller er der noget, der er holdt op med at betyde noget?

Begge dele kan være sandt på én gang, og de kræver forskellig slags opmærksomhed. En fladhed, der har taget din søvn, din appetit og din interesse for alt, også det, du engang holdt af, bærer mere end et spørgsmål om mening, og den fortjener at blive taget alvorligt og ikke løst med bedre argumenter. En meningsløshed, der lader nogle ting være intakte, er tit mere specifik, end den føles: den hægter sig på den del af dit liv, der ikke er blevet set efter i årevis, og bliver stille, når du er opslugt af noget, der virkelig er dit.

Nogle gange vil mine klienter vide, hvilken af de to de har, før de vil tage det alvorligt. Den rækkefølge er svær at holde. Fladheden fortæller dig allerede noget, med eller uden et navn, og arbejdet med at finde ud af, hvad den hænger fast i, behøver ikke vente på en etiket.

Hvad skete der med den almindelige form på dine dage?

Følelsen af, at livet betyder noget, holdes på plads af mere almindelige ting, end de fleste regner med. Når mine klienter beskriver den periode, hvor tingene holdt op med at betyde noget, er beskrivelsen som regel fuld af små forsvindinger: gåturen, der stoppede, søndagen, der blev fyldt op med arbejde, vennerne, der ikke blev lavet aftaler med, fordi det var blevet trættende at lave aftaler. Ingen af dem så vigtige ud den dag, de forsvandt.

Forskning i hverdagsrutiner peger beskedent i samme retning. I to undersøgelser, den ene med 317 voksne og den anden med 85 studerende, der svarede flere gange om dagen i en uge, oplevede deltagerne en lidt stærkere følelse af mening i livet i de øjeblikke, hvor de fulgte en personlig rutine. Effekterne var små, og undersøgelserne kan ikke vise, hvilken vej påvirkningen går¹. Det er et tyndt fund i sig selv. Men det passer med noget, jeg ser hele tiden: strukturen forsvinder først, og meningen forlader dig bagefter, så stille, at ingen forbinder de to.

Det vender den rækkefølge om, som de fleste arbejder i. Du venter på at mærke, at noget betyder noget, før du gør det. Ventetiden er forståelig, og den er også det, meningsløsheden lever af, for følelsen af, at noget betyder noget, opstår i kontakten med det og ikke før.

Hvorfor bliver det værre af at tænke mere over det?

Spørgsmålet om, hvad meningen er, kan ikke besvares i den form, det bliver stillet. Det giver sig ud for at være et problem med et svar, der kan findes, så du går på jagt. Du læser, du skriver lister over, hvad du værdsætter, du sætter arbejdet, forholdet og byen under anklage. Timerne går. Du kommer tilbage med ingenting, og nu har du noget, der ligner et bevis på, at der ikke er noget at finde.

Det, spørgsmålet som regel markerer, er et tab og ikke en fejl i din tankegang. Noget sluttede uden at blive sørget over: en ambition, du stille slap, en udgave af dig selv, du ikke har været i årevis, et forhold, der blev fladt og aldrig er blevet nævnt siden. C.G. Jung beskrev midten af livet som det sted, hvor de mål, der bar den første halvdel, holder op med at give noget tilbage, mens man bliver ved med at opfylde dem alligevel. Jeg ville ikke presse det ned over nogen som en tidsplan, men det sætter ord på det, jeg tit finder: ikke et liv uden mening, men en mening, der er nået eller opgivet, uden at noget har fået lov at tage dens plads.

Hvad hjælper, når intet føles værd at gøre?

Begynd med kontakt og ikke med mening. Målet er ikke at føle, at dit liv betyder noget, inden ugen er omme. Det er at bringe dig selv tilbage inden for rækkevidde af det, der engang gjorde indtryk, i en størrelse, der kan lade sig gøre, når du slet ikke har nogen lyst.

• Vælg den mindste ting, du engang gjorde for sin egen skyld. Ikke den, der ville være sund for dig. Den, der var din.
• Gør det på det forkerte tidspunkt. At vente, til du har lyst, er at vente på, at fladheden letter, før du nærmer dig noget.
• Følg det, der stadig gør indtryk, hvor svagt det end er. Et stykke musik, der næsten er interessant, er en oplysning. At afvise det, fordi det er lille, er sådan, søgningen ender.
• Sig spørgsmålet højt til ét menneske. Meningsløshed holder sammen i det skjulte og lyder anderledes, når en anden har hørt det.
• Se på det, du har droppet. Listen over ting, du er holdt op med i de seneste par år, siger som regel mere end nogen liste over værdier.

Brug dem som måder at komme tæt nok på til at se, hvad du har med at gøre, og ikke som en kur. De er ikke nok, hvor fladheden har varet i måneder og taget søvn og appetit med sig, hvor den har gjort dit liv smallere, til kun det, du ikke kan droppe, er tilbage, eller hvor hvert forsøg på at komme ind i dit eget liv igen møder en bølge af følelser, du ikke kan blive i alene. En stor del af det arbejde, jeg gør i terapi mod depression i København, er netop det: at blive hos fladheden længe nok til at finde ud af, hvad den består af, og hvad den holder dig på afstand af.

Ofte stillede spørgsmål

Kan terapi gøre noget ved en følelse af, at livet er meningsløst?

Ja, og som regel ved at finde ud af, hvad følelsen hænger fast i, frem for at diskutere med den. Arbejdet går langsommere end overtalelse og holder som regel bedre.

Hvad hvis jeg ikke kan sige, hvad der egentlig er galt?

Det er det almindelige udgangspunkt og ikke en grund til at vente. Det meste af det, der betyder noget her, kan ikke siges klart i begyndelsen.

Skal jeg have lyst til at ændre noget, før jeg begynder?

Nej. Manglende lyst er en del af det, du kommer med, og ikke en betingelse for at komme. Jeg arbejder hellere med den end venter på, at den letter.

Hvor lang tid tager den slags arbejde som regel?

Det afhænger af, hvor længe fladheden har været der, og hvor meget af dit liv den har nået. Jeg giver dig hellere et billede af det efter et par sessioner end et tal før dem.

Hvilken slags terapi passer til et tab af mening?

Et arbejde, der ser mening som noget, du er i kontakt med, og ikke noget, du beslutter. Min egen uddannelse er i psykosyntese, med tilknytningsteori og objektrelationsteori ved siden af.

Føles dit liv tomt for mening, kan vi i sessionerne lytte efter, hvad der er blevet stille, i terapi ved identitetskrise eller i psykoterapi i København.

Kilder

1. Heintzelman, S. J. og King, L. A., Routines and meaning in life, Personality and Social Psychology Bulletin, 2019

Sådan er artiklen skrevet: Jeg vælger emnet og vinklen. En AI-assistent researcher og skriver et udkast. Jeg læser udkastet, retter og forbedrer det og står inde for hvert klinisk udsagn. Den faglige og kliniske vurdering er min.